Arkitektur og historie går hånd i hånd i Prag -Tjekkiets hovedstad

Prag er Tjekkiets hovedstad, og dermed statens politiske, økonomiske og kulturelle centrum. Byen er et betydeligt europæisk kulturelt centrum med mange teatre, museer, gallerier og udstillingslokaler. Ligeledes er byen rig på arkitektoniske bygningsværker fra alle epoker gennem de sidste 1000 år. Byen var i Middelalderen en rig by, og det skyldtes de rige fund af sølv og andre mineraler i bjergene rundt om Prag. Byens historiske kerne med en udstrækning på 866 hektarer ligger på begge sider af floden Moldau. Der bor godt 1.5 millioner mennesker i hovedstaden.

Det hele startede med at Prags borg- et af byens ikoniske bygningsværker i dag – blev grundlagt i det 9. århundrede, og omkring borgen opstod der et samfund, der hurtigt udviklede sig til byen Prag. Som et vigtigt handelsknudepunkt blev byen tidligt et mødested for kulturer, og den udviklede sig til en betydelige europæisk kulturby. Prag blomstrede ikke mindst i det 14. og det 16. århundrede, hvor byen var hovedstad i det tysk-romerske rige. Især byens midte har været udsat for skiftende kulturelle påvirkninger, der blandt andet har efterladt en usædvanlig række af bevaringsværdige bygningsværker opført i varierende arkitektoniske stilarter. Dette forhold har givet byen en plads på UNESCOs Verdensarvsliste fra l992.


Floden Moldau
Prag er kendetegnet ved et vidt integreret net af metro, sporvogne og busser, der gør det let at komme hurtigt rundt i storbyen. Prag ligger i et kuperet terræn, der ligger fra 177 meter til 399 meters højde over havet. Inden for bygrænsen har floden Moldau et forløb pa 31 km i nord-syd-gående retning. Ti små øer ligger i floden, der på det bredeste sted er 330 m. Den er sejlbar via et slusesystem. Industrikvartererne ligger i den østlige og nordvestlige udkant, og lufthavnen ligger 20 km fra centrum. Internationale tog ankommer til to stationer, en i byens centrum og en i udkanten af byen. Ca. 70% af befolkningen bor i forstædernes højhuskvarterer fra 1960’erne og 1970’erne, der har karakter af satellitbyer efter sovjetisk model. Men de senere år er nye boligkomplekser i en helt anden arkitektur skudt op overalt i byens forstæder.


De mere velstående bor i det fashionable Vinohrady. Tilsammen danner disse kvarterer en cirkel rundt om den gamle middelalderby, og er indbyrdes forbundet ved et offentligt transportsystem af undergrundsbaner, busser og sporvogne. Den første linje i Prags metronet blev åbnet i 1974. Det omfatter i tre linjer på over 50 km og nye banestrækninger er under udbygning. Centrum udgøres af bydelene Staré Mésto (Den Gamle By) og Nové Mésto (Den Nye By) på den østlige flodbred samt Mala Strana og Hradéany på den vestlige.

Borgområdet er især karakterisk med en lang række middealder regeringsbyninger, samt den flotte domkirke Sankt Vitus katedralen. Byggeriet blev påbegyndt af kejser Karl IV i 1344, men det tog næsten 600 år før byggeriet var endeligt færdigt.

De centrale bydele, der for store deles vedkommende er friholdt for privatbilisme, er knyttet sammen af 15 broer. De gamle bykvarterer er særdeles velbevarede eller velrestaurerede, og antallet af besøgend turister til byen steget kraftigt siden 1989.

Byen er undertiden plaget af oversvømmelser fra Moldau; i sommeren 2002 måtte flere tusinde indbyggere evakueres, da vandstanden steg til over otte meter over normal vandstand. 0g byens kulturskatte var truet af ødelæggelse. Nationalmuseet, Nationalteatret (med teatret Laterna Magika) og Stadsteatret (Stavovské divadlo), hvor Mozarts opera Don Giovanni uropførtes i 1787, samt det kendte symfoniorkester Det Tjekkiske Filharmoni (grundlagt i 1894) er flotte arkitektoniske perler.

Prags Borg
Byens virkelige historie hænger tæt sammen med Prags Borg, der blev grundlagt i 870, og blev sæde for de tjekkiske regenter. Byen oplevede sin enorme udvikling i første halvdel af 1300-tallet, da Karl den IV, den tjekkiske konge og tysk-romerske kejser, valgte byen til sin repræsentative residens og rigets hovedstad. Prags næste vigtige periode er slutningen af 1500-tallet.

Carlsbroen over Moldau

Under regeringstiden for den tjekkiske konge og rigets kejser, Habsburgeren Rudolf den II. blev Prag et vigtigt politisk og kulturelt centrum i Europa. Efter første Verdenskrig blev Prag udråbt til Tjekkoslovakiets hovedstad i 1918 og senere i 1993 for det selvstændige Tjekkiet.
Prags centrale bydele er for en stor dels vedkommende friholdt for privatbilisme, og er knyttet sammen af i alt 15 broer. Centrum udgøres af bydelene Staré Mésto (Den Gamle By) og Nové Mésto (Den Nye By) på den østlige flodbred samt Mala Strana og Hradéany på den vestlige. I de gamle bykvarterer, er mange bygninger over 700 år gamle, og de er er særdeles velbevarede. Byens historie hænger sammen med Prags Borg, der blev grundlagt i 870, og blev sæde for de tjekkiske regenter. Byen oplevede sin enorme udvikling i første halvdel af 1300-tallet, da Karl den IV, den tjekkiske konge og tysk-romerske kejser, valgte byen til sin repræsentative residens og rigets hovedstad. Prags næst vigtige periode var i slutningen af 1500-tallet. Under regeringstiden for den tjekkiske konge og rigest kejser, Habsburgeren Rudolf den 1. blev Prag et vigtigt politisk og kulturelt centrum i Europa.

Hovedstad i 1993
Efter første Verdenskrig blev Prag udråbt til Tjekkoslovakiets hovedstad i 1918, og senere i 1993 efter Østeuropas sammenbrud, blev landet delt i to selvstændige stater, nemlig Tjekkiet og Slovakiet. Prag blev samtidig hovedstad for Tjekkiet. Da Karl den IV udnævnte Prag til hovedstad i det Tysk-romerske rige blev byens rådhus indrettet på et hjørne af Starometske Namesti pladsen. Efterhånden som byen voksede, blev flere nærliggende huse opkøbt og føjet til rådhuset. Disse mange til- og ombygninger er forklaringen på rådhusets særprægede arkitektur, som vi ser det i dag. Henimod slutningen af 2.verdenskrig, udbrød der brand i rådhuset, og store partier blev ødelagt. Heldigvis blev de historisk set mest interessante dele uberørt.

Det astronomiske ur
Pladsen domineres af det høje tårn på det gamle rådhus med det prægtige astronomiske ur. Hver hele time samles store folkemængder foran uret. To vinduer øverst åbnes, når klokken slår det første slag, og ud kommer de 11 apostle og Paulus to ad gangen. Til sidst kommer et skelet, som symboliserer døden. Skelettet slår på en klokke, og vender et timeglas.
Også andre figurer optræder blandt andet galer en hane. Udover at vise tidspunktet angiver uret månens faser, himlens dyretegn samt planeternes stilling på ethvert tidspunkt. Uret er fremstillet af urmageren Hanus. lfølge et sagn var byens befolkning så stolte af deres ur, og for at forhindre, at Hanus skulle bygge et tilsvarende (eller flottere) i en anden by, stak de hans øjne ud.

Pladsen var oprindeligt var marked, og i dag ses de smukke og velbevarede huse i blandt andet i barok stil. En af de imponerende bygninger er Kinsky palæet i Rokoko stil med Kinsky familiens smukke våbenskjold midt på bygningen. På pladsen finder man også en statue af Jan Hus, Tjekkiets store reformator, som blev brændt som kætter på bålet i 1415. Man kan også se mindesmærkerne om de 27 stormænd, som blev torteret og halshugget på pladsen i 1621 og endelig kan man også besøge Tyn kirken, hvor den store danske astronom Tycho Brahe ligger begravet.