Aage Krogsdam er freelance rejsejournalist og kasserer i Danske Rejsejournalister. Har rejst over det meste af verden, og har speciale i bl.a. Australien, Canada, Cypern, Finland, Grønland, Israel, Island, Malta, New Zealand, Nicaragua, Norge, Rusland, Sverige, Storbritanien, Sydafrika, Tyskland, USA, Venezuela og Østrig.
Midt ude på landet i smukke landskabelige omgivelser med bølgende grønne marker og græsklæde bakker med trælunde og høje træer, finder vi filmlandsbyen Hobbiton, der blev brugt som kulisse til de verdensberømte film Ringenes Herre og Hobbitterne. “I et hul i jorden levede en Hobbit. Ikke et ubehageligt, beskidt, vådt hul fyldt med orme og en mudret lugt, ej heller et tørt, tomt og sandet hul uden siddeplader eller noget at spise. Det var et hobbithul, og det betyder hygge”. Således skriver den engelske forfatter J. R. R. Tolkien i sin bog Hobbitten.
Kæmpefuglen med et vingefang på over 3 meter yngler her hvert andet år som formentlig det eneste sted i verden på fastlandet. Mellem yngleperioderne tilbringer den store fugl 12 måneder på vingerne og tilbagelægger over 180.000 kilometer over oceanerne. For et par dage siden kom jeg, som er en Royal Albatros, hertil igen efter at jeg sidste år besøgte mit barndomshjem for første gang i seks år. Fra 2008 og til sidste år fløj jeg rundt på Stillehavet og Sydhavet, hvor jeg årligt tilbagelægger over 150.000 km. Derfor trænger jeg til at komme i land igen og hilse på mine forældre, hvis de ellers er kommet hertil. Jeg hedder Tora, min far hedder Buttons og min bedstemor hedder Grandma. Hun blev en gammel dame på 62 år og fik sin sidse unge på vingerne i 1989. Det var min far og efter 5-6 år på havet kom han tilbage og fandt sig en kone her, og i 2007 indrettede de en rede og min mor fik lagt et æg med mig i. Efter at mine forældre have passet og plejet mig i 9 måneder fløj jeg endelig af sted i 2008, og var som nævnt første gang retur her sidste år. Inden jeg forlod mit hjem anbragte biologerne en lille radiosender på mit ene ben, og de har derfor kunnet følge min færd lige siden.
Den tosporede vej er nogle steder smal og meget kuperet. Andre steder er der tale om decideret bjergkørsel ad den snoede vej med de høje klipper på begge sider af dalen. Til venstre for vejen løber floden Kawarau, der er cirka 60 kilometer lang. Vi har fulgt vejen siden byen Cromwell og er på vej i retning mod Queenstown. Vi befinder os i Otago-regionen midt i den sydligste del af New Zealands sydlige ø.
Området er fyldt med vidnesbyrd fra de hvide nybyggeres ankomst til området for cirka 150 år siden. Floden, vi kører langs med, bliver smallere og smallere, jo nærmere vi kommer Queenstown. Snart løber den dybt nede i kløften, og vi hører den øredøvende larm fra den vilde strøm, mens vandet vælter sig ned over store og mindre klippesten i flodløbet.
Floden begynder sit løb i søen Watapuki ved Queenstown. Undervejs løber flere bifloder til – blandt andet Shotover- og Arrow-floderne. Begge steder var der store guldfund i 1860’erne, og det samme er tilfældet nogle steder langs selve Kawarau-floden, der ved Cromwell løber ud i søen Dunstan.
Efter at jeg har lagt mig nøgen i et badekar med 35 grader varmt vand og går en omkring 30 årige terapeut i gang med at masserer min krop med en kraftig vandstråle fra en håndholdt »vandkanon«.
Herefter skal jeg dykke ned i karet, og så starter otte undervandsdysser en vandmassage af hele kroppen. Strålerne fra fire af dysserne rammer min underkrop på et intimt sted, og ganske ufrivilligt opstår der… lidt begejstring. Så da jeg atter skal ud karret, og hun står klar med et håndklæde, bliver jeg flov, men hun er heldigvis topprofessionel og virker helt upåvirket af min tilstand.
Den – for mig, altså – akavede scene udspiller sig på Spa Resort Diamant Dudince i Slovakiet. Ordet »kur« kommer fra det latinske »cura« og betyder »omsorg« – og er der noget, vi får på kurhotellet i den lille by i det sydlige Slovakiet, så er det netop omsorg på et højt professionelt plan. Kurstedet, der er opstået ved en termisk kilde kendt helt tilbage fra omkring år 0, har de sidste 40 år udviklet sig til et af Slovakiets mest anerkendte med over 50 forskellige behandlinger og er et prisbilligt alternativ til de mere velkendte kursteder i eksempelvis Frankrig.
Klik, Klik – og endnu en af “de 5 store” er i kassen. Cameraernes klik, klik har siden 1977 været afløst af riffel-knallet i jagten på de 5 store i Kenya. De “5 store” er vandbøffel, elefant, næsehorn, leopard og løve. Det er de dyr, man anser for at være farligst for mennesker. Rifflernes dræbende effekt mod Kenyas vilde dyr døde næsten ud i 1989, da den Kenyanske regering gav den hvide kenyaner, biologen Richard Leakey enevældig magt til, at bekæmpe krybskytteriet. Fra 1977 til 1989 var jagt også forbudt i Kenya, men alligevel florerede krybskytteriet og først da Richard Leakey ved hjælp af et korps på næsten 4.000 vildtbetjente,- der skød før de stillede spørgsmål-, ophørte krybskytteriet. Det lykkedes at stoppe den truende udryddelse af elefanter og især næsehorn. I udlandet især hos visse miljøorganisationerne, der er imod jagt og som fejlagtigt har den opfattelse, at stop for storvildtjagt kan redde Afrikas vilde dyr, blev Richard Leakey populær.
Mens vi venter på at det igen bliver muligt at rejse oversøisk, får du her en lille smagsprøve på oplevelser i ferieparadiset Phuket i Thailand. Karon Beach er en af de smukke strande på øen og området er kendt for sine mange gode restauranter og hoteller. Prøv både det lokale og det internationale køkken og prut om priserne i en af de mange gadebutikker De to små byer Kata og Karon nær stranden byder på mange restauranter, hvor der dels serveres lokale retter med masser af fisk, skaldyr, grøntsager, frugt og ris.
Men også det internationale køkken er i top på en række restauranter, og begge køkkener er en kulinarisk oplevelse. På flere af restauranterne, er der dagligt happy hour med billige drinks, og ligeledes er der dansemusik på flere af stederne.
Cypern, der er Middelhavets tredjestørste ø, kaldes også kærlighedens ø, efter den græske elskovsgudinde Afrodite, der ifølge sagnet blev født i havskummet på stranden vest for havnebyen Limassol på øens sydkyst for flere tusinde år siden. Gudinden skulle ifølge sagnet have bragt kærligheden til øen, men stridighederne siden i almindelighed og begivenhederne i l963, l967 og l974, er endnu en bekræftelse på at kærlighed og had følges ad.
Den gamle hansestad Gdansk i Polen har en historie, der går mere end 1000 år tilbage. I middelalderen var byen et velrenommeret medlem af hanseforbundet og en overgang blomstrede Gdansk, således var byen i 1600- tallet – 10 gange så stor som Berlin. I dag bor der i Gdansk cirka en halv million mennesker, mens der i tre byer, Gdansk, Gdynia og Sopot – trebyen- bor omkring 750.000 mennesker. Gdansk blev grundlagt omkring år 1000 og blev hurtigt en vigtig by i Pommern på grund af udviklingen indenfor handel, fiskeri og håndværk.Lige siden middelalderen og frem til Polens selvstændighed i 1990 har Gdansk ført en turbulent tilværelse med mange forskellige erobrere.
I min ungdom opholdt jeg mig et år på Grønland, hvor jeg arbejdede som kontormand i Frederikshåb. (Pamiut). Mange af de mennesker jeg gennem årene har mødt, dels på Grønland og dels herhjemme har et slogan: Engang Grønland , altid Grønland. Og dette slogan har jeg taget til mig. Grønland er en vidunderlig ø – verdens største- og jeg har siden mit første møde med landet besøgt det syv gange. Grønland har en fantastisk natur og vildlife. En natur som er så storslået og dragende, at den næsten er ubeskrivelig i sin majestætiske ensomhed.
