Blomsterøen Mainau i Bodensøen i Sydtyskland er en enestående attraktion, som tiltrækker fler millioner gæster årligt.
Grevefamilien Bernadotte med svenske rødder driver i dag en enestående blomsterpark på den lille ø Mainau i Bodensøen. Selvom her kan være mildt sort set hele året, så er det absolut forår, sommer og efterår, der er de rigtige tidspunkter, hvor du har størst glæde af et besøg i denne blomsterpark med et vulkanudbrud farver. Ikke langt fra land forbundet ved en få hundrede meter lang bro, ligger den frodige og smukke paradis ø i den nordlige del af Bodensøen på grænsen mellem Svejts og Tyskland. De sidste 60-70 år er øen, der ejes af familien Bernadotte, blevet udviklet og fremtræder i dag, som en blomster ø, hvor farvepragten følger årets rytme.
Den nuværende slægt fik ejerskab af øen, da den tyske storhertug Frederich I i delstaten Baden i 1881 giftede sin datter Victoria bort til den svenske kong Gustav V. Da storhertugen døde, arvede hans søn Frederich II og den svenske dronning Victoria øen, og ved broderens død blev hun eneejer af øen. Da dronning Victoria i 1930 døde arvede hendes næstældste søn, prins Wilhelm Bernadotte og dennes søn Lennart Bernadotte Mainau. I 1932 flyttede Lennart Bernadotte til øen, og ind på det gamle slot, og i 1951 opgav han alle krav på den svenske krone og fik titlen grev Lennart Bernadotte af Wisborg.
Svenskerne på øen i 1647
Men allerede i 1647 under 30 års krigen erobrede de svenske topper første gang øen. Da de to år senere forlod stedet tog de alt med undtagen et tungt bronzekors, som i dag står for enden af den korte bro ved indgangen til øen. Øen blev befolket første gang i det 8. århundrede, da nogle munke slog sig ned på den lille smukke ø. Senere kom øen i forskellige adelsfamiliers eje, og i 1737 blev der bygget en kirke på øen, og få år senere et trefløjet slot. I dag bor administrationen i den ene fløj af slottet mens Bernadottefamilien bor i den anden fløj. Allerede i storhertug Frederichs tid i midten af 1800 tallet begyndte han at anlægge en slotspark med en planteskole og en rosenhave. Da Lennart Bernadotte overtog øen i 1932 besluttede han at fortsætte i sin forfædres spor og videreudvikle parken og rosenhaven.
Han ville simpelthen omdanne øen til et mindre haveparadis, og det er lykkes til fulde vil den besøgende kunne konstatere, når øen besøges en af de fire årstider, hvor årstidens farvepragt præger øens blomster og planter. Et af øens midtpunkter næst efter slot og kirke er det store palmehus og planteskolen, hvor blomsterne produceres og plejes inden de sættes ud i parken i de mange bede.
Så snart forårssolen sender sine varmende stråler ned over øen, titter de første løgplanter frem i et farverigt blomstertæppe fra over 1 million tulipaner. En klar forårsdag er det et flot syn at skue ud over tulipanerne, med de snedækkede Alper i baggrunde på den anden side af Boden søen. En anden farvepalet kommer fra over 200 arter af Rododendroner importerede fra alle dele af kloden lige fra Himalayas bjergegne, Kina, og Japan til det amerikanske kontingent.
20.000 roser
Om sommeren er det den store rosenhave der tiltrækker gæsterne. Her finder du over 20.000 roser repræsenterende omkring 1200 arter. Rosenhaven blev som nævnt anlagt af storhertug Frederich i 1871, og har lige siden glædet de mange besøgende på øen. Farvesammensætningen af de mange roser ændres sig fra år til år og ny varianter kommer til hvert år og naturligvis kåres hvert år en ”rosedronningen” i juni og juli måned. En anden blomst på øen, er orkideen, hvor der findes der mere end 3000 stk. både vilde og forædlede orkideer i alle mulige farver. Når efterår kommer til øen er det asters, mere end 12.000 fordelt over 250 varianter der indtager bedene i parken.
Foruden de mange farveprægtige blomster findes der også eksotiske og sjældne træer og buske fra hele verden inklusiv appelsin- og citrontræer på den farveprægtige og varme ø, hvor klimaet nærmest er subtropisk Der er mere end 500 forskellige træer og iblandt dem er også det kæmpemæssige redwood fyrretræ, der er importeret fra Californien.
Træerne på Mainau er dog unge og jomfruelige, kun cirka 100 år gamle og 15 meter høje, mens deres slægtningen i Californien bliver op til 100 meter høje og det længst nulevende redwood træ menes at være over 2500 år gamle.
I palmehuset findes foruden et bredt udsnit af forskellige palmer, et stort antal eksotiske fugle blandt andet papegøjer.