Elastikspring og guldbeber i fortiden på New Zealand

Queenstown på Sydøen

Den tosporede vej er nogle steder smal og meget kuperet. Andre steder er der tale om decideret bjergkørsel ad den snoede vej med de høje klipper på begge sider af dalen. Til venstre for vejen løber floden Kawarau, der er cirka 60 kilometer lang. Vi har fulgt vejen siden byen Cromwell og er på vej i retning mod Queenstown. Vi befinder os i Otago-regionen midt i den sydligste del af New Zealands sydlige ø.

Området er fyldt med vidnesbyrd fra de hvide nybyggeres ankomst til området for cirka 150 år siden. Floden, vi kører langs med, bliver smallere og smallere, jo nærmere vi kommer Queenstown. Snart løber den dybt nede i kløften, og vi hører den øredøvende larm fra den vilde strøm, mens vandet vælter sig ned over store og mindre klippesten i flodløbet.

Floden begynder sit løb i søen Watapuki ved Queenstown. Undervejs løber flere bifloder til – blandt andet Shotover- og Arrow-floderne. Begge steder var der store guldfund i 1860’erne, og det samme er tilfældet nogle steder langs selve Kawarau-floden, der ved Cromwell løber ud i søen Dunstan.

Læs resten

Bæredygtig udnyttelse kan rede de vilde dyr i Østafrika

Klik, Klik – og endnu en af “de 5 store” er i kassen. Cameraernes klik, klik har siden 1977 været afløst af riffel-knallet i jagten på de 5 store i Kenya. De “5 store” er vandbøffel, elefant, næsehorn, leopard og løve. Det er de dyr, man anser for at være farligst for mennesker. Rifflernes dræbende effekt mod Kenyas vilde dyr døde næsten ud i 1989, da den Kenyanske regering gav den hvide kenyaner, biologen Richard Leakey enevældig magt til, at bekæmpe krybskytteriet. Fra 1977 til 1989 var jagt også forbudt i Kenya, men alligevel florerede krybskytteriet og først da Richard Leakey ved hjælp af et korps på næsten 4.000 vildtbetjente,- der skød før de stillede spørgsmål-, ophørte krybskytteriet. Det lykkedes at stoppe den truende udryddelse af elefanter og især næsehorn. I udlandet især hos visse miljøorganisationerne, der er imod jagt og som fejlagtigt har den opfattelse, at stop for storvildtjagt kan redde Afrikas vilde dyr, blev Richard Leakey populær.

Læs resten

Karon Beach er populær på øen Phuket i Thailand for danskerne

Mens vi venter på at det igen bliver muligt at rejse oversøisk, får du her en lille smagsprøve på oplevelser i ferieparadiset Phuket i Thailand. Karon Beach  er en af de smukke strande på øen og området er kendt for sine mange gode restauranter og hoteller. Prøv både det lokale og det internationale køkken og prut om priserne i en af de mange gadebutikker De to små byer Kata og Karon nær stranden byder på mange restauranter, hvor der dels serveres lokale retter med masser af fisk, skaldyr, grøntsager, frugt og ris.

Men også det internationale køkken er i top på en række restauranter, og begge køkkener er en kulinarisk oplevelse. På flere af restauranterne, er der dagligt happy hour med billige drinks, og ligeledes er der dansemusik på flere af stederne.

Mange hoteller

Læs resten

Cypern – kærlighedens ø

Cypern, der er Middelhavets tredjestørste ø, kaldes  også kærlighedens ø, efter den græske elskovsgudinde  Afrodite, der ifølge sagnet blev født i havskummet på  stranden vest for havnebyen Limassol på øens sydkyst for flere tusinde år siden. Gudinden skulle ifølge sagnet have bragt kærligheden til øen, men stridighederne siden i almindelighed og begivenhederne i l963, l967 og  l974, er endnu en bekræftelse på at kærlighed og had følges ad.

Læs resten

Den gønne ø vest for England – Irland er et besøg værd

Besøger man Irland kan man ved selvsyn konstatere, at øen er grøn og at betegnelsen – denne grønne ø – ikke er et fata morgana. Overalt trænger det grønne frem.På den store slette, hvor Irlands længste flod Shannon på en strækning af ca. 370 km snor sig mellem et utal af søer, og hvor hver en krumning og indsnævring af floden er kranset af siv og gule sværdliljer, er de grønne nuancer overvældende.På de runde bakker, der ligesom puffer til hinanden og maser sig opad, vokser grønne lunde og skove af løv og stedsegrønne træer, afvekslende med et mylder af levende hegn.Alligevel er Irland Europas skovfattigste land, men det myndighederne noget ved og målet er inden for en overskuelig fremtid at nå at plane skov, så den dækker 10-12 % af øens areal.

Levende hegn

Læs resten

Med damptog ad verdens smukkeste jernbane

 

 Turen gennem Det skotske højlands enestående natur bliver endnu mere magisk, når den foregår med The Jacobite Steam Train, der lagde både damptog og rute til Hogwarts-ekspressen i Harry Potter-filmene.Det gamle damplokomotiv ved perronen udstøder store, grå røgskyer. Så lyder en høj fløjten, dørene klapper i, og mens hele toget ryster, får lokomotivet prustende og stønnede sat bevægelse i de store hjul.Langsomt ruller vi ud fra den lille Fort Williams-station ved Loch Linnhe i den vestlige del af det skotske højland cirka 120 km nord for Glasgow og er i gang med dét, skotterne kalder verdens smukkeste togtur.

Læs resten

Kejsernes Capri


I romertiden besøgte og boede kejserne Augustus og Tiberius på den berømte ø. I moderne tid har også H. C. Andersen og maleren Købke besøgte øen, men en af de mest spændende beboerne i nyere tid er den svenske læge Axel Mundte.

”Men det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus, at al verdens skulle skrives i mandtal”. Vi kender alle begyndelsen på juleevangeliet skrevet af evangelisten Lukas, men få kender til at kejseren, som i sine 45 år fra 27 f. Kr. og til 14 år efter Kr. som kejser over det romerske folk, faktisk var en dygtig og vellidt enehersker. Kun få kender også til at kejseren i året 29 f. Kr. købte øen Capri, og den fik da det latinske navn Capreae, måske ”Gedernes ø”. Augustus byggede her et eller flere sommerhuse, eller villaer, som sommerboliger kaldes på øen. Augustus var gift med Livia Drusilla. En dag fik han i en af Roms gader øje på en dejlig kvinde, som imidlertid var gift og gravid med en anden mand. Men som kejser havde han åbenbart hals og håndsret over borgerne, så han ville have Livia Drusilla, og giftede sig med hende og hun måtte forlade sin mand for at blive kejserinde. Kejseren selv havde ingen børn, men kort efter brylluppet fødte Livia en dreng, sin første mands barn, som fik navnet Tiberius.

Læs resten

Fotoreportage fra Hurghada i Egypten

For nogle år siden var jeg og min kone på en ferietur til Hurghada i Egypten. Både nord og syd for byen er der et kæmpemæssigt ferieområde med masser af flote hoteller lige ud til Det røde Hav mellem det Egyptiske fastland og Sinaihalvøen. I den uge vi var på stedet var vi på flere udflugter fra vores 4 stjernedeMarriott hotel. Nedenfor en fotoreportage fra det meget anderledes land.

Læs resten

Jerusalem af guld

Sangen ”Jerusalem af Guld” blev et symbol på genforening og gensynet med den så højt elskede cg højt savnede grædemur, eller tempelmur indenfor den gamle bys massive stenfæstning efter junikrigen i 1967. Turister der i dag besøger  byen vil da også kunne forstå baggrunden. Står du på toppe af oliebjerget i cirka 900 meters højde i Judabjergkæden og er vidne til en solnedgang mod vest, vil du opleve et fantastisk syn, når solens sidste  stråler kaster sin glans over byens kupler, tårne og tage, hvor de absorberes, kastes glødende tilbage cg funkler som ædelstene fra de millioner af krystaller, som gemmer sig i stenmurene

Læs resten

En skovslugt i Sloveninen gemte et sygehus fra 2. verdenskrig

Slovenske modstandsfolk byggede under Anden Verdenskrig cirka 120 hospitaler i slugter, skove og huler skjult for fascisterne og nazisterne. Her kunne sårede modstandsfolk og allierede soldater behandles i al hemmelighed.                                                                           Vi befinder os i en slugt nær den lille by Cerkno, hvor målet er et af de hemmelige hospitaler. Slugten er smal og dyb og næsten ufremkommelig, mens stien vi går ad, stiger 8-10 procent hele tiden. I bunden af kløften løber en elv, der larmer ubønhørligt og i et hvidt raseri hvirvler ned gennem den cirka 700 meter lange slugt. Omkring 50-60 meter over os er der træer og buske, som nogle steder danner et tag af grene, så slugten er næsten usynlig fra oven.

Læs resten