I min ungdom opholdt jeg mig et år på Grønland, hvor jeg arbejdede som kontormand i Frederikshåb. (Pamiut). Mange af de mennesker jeg gennem årene har mødt, dels på Grønland og dels herhjemme har et slogan: Engang Grønland , altid Grønland. Og dette slogan har jeg taget til mig. Grønland er en vidunderlig ø – verdens største- og jeg har siden mit første møde med landet besøgt det syv gange. Grønland har en fantastisk natur og vildlife. En natur som er så storslået og dragende, at den næsten er ubeskrivelig i sin majestætiske ensomhed.
Næppe noget andet sted i verden findes der så rigt et fiskevand med laks, havørred, fjeldørred, regnbueørred, som den Nordamerikanske Stillehavskyst fra den nordlige del af Californien og op til Alaska helt mod nord.
I alle staterne, der grænser op til Stillehavet, Californien, Oregon, Washington og Alaska i USA og British Columbia og Northern Territory i Canada gøres et enormt arbejde for at sikre bestandene og skabe de bedste betingelser for sportsfiskerne.
Bevæger man sig rundt i disse stater ses hele tiden ved selv den mindste elv et ægklækkeri for ædelfisk. De store moderfisk fanges regelmæssigt af alle typer og stryges for æg, og ynglen sættes efter et halvt, helt eller to år — afhængig af art – ud i floder, søer og elve. Omkring 80 % af de producerede ædelfisk genudsættes til glæde for sportsfiskerne, mens omkring 20% sælges til fiskedamme, der producerer lask og ørred til konsum.
Der findes ingen statistik over hvor mange laks og ørreder, der produceres i de seks nævnte stater, men tallet løber op over en milliard yngel, alt sammen stammende fra de vilde stammer til havs og i elve, floder og søer.
Denne yngel udsættes ved en vægt fra få gram til et par kilo.