Juletur på Dounau

Der kleine Prinz

Flod krydstogter er de sidste 15-20 år blevet meget populære hos danskerne. Og næsten alle danske rejsebureauer har flodkrydstogter på deres program. Det være sig sejladser på russiske floder, franske floder og ikke mindst på de tre mest kendte floder i Europa, Donau, Rhinen og Mosel.            Efter at Corona epidemien så småt er ved at slippe sit alvorlige sygdoms tag i befolkning i takt med at næsten 80 procent af befolkningen er vaccineret, begynder flodkrydstogterne igen at komme på programmet hos bureauerne.                                                                                                                            Flodkrydstogter er da også noget for sig selv. Det er en afslappende ferieform, hvor gæsterne nyder de smukke landskaber, som glider forbi langs bredderne af floderne. Desuden besøges spændende byer, hvor vi hører om kultur, ser arkitektur i de store byer, ligesom gæsterne under hele turen oplever en god stemning om bord i samværet med de øvrige gæster.                                                                                

Læs resten

Minneapolis´s historie på museum

  

Verdens største melmølle i Minneapolis i USA eksploderede i 1878. Braget kunne høres 15 km borte. 18 arbejdere blev dræbt ved en af byens mest tragiske katastrofer. Mill City Museet fortæller historien ikke alene om eksplosionen, men også om eventyret med melmølle byen, som var melproduktionens hovedstad i mere end 50 år hovedsagelig hvede fra Midt vestens frugtbare landbrugsområder.

En lun  forårsaften den 2. maj 1878,  lige før solen forsvandt bag skovene mod øst, lød der et kæmpe brag ved Mississippi floden i Minneapolis og en ildkugle kunne ses langt omkring og braget høres 15 km borte i byen St. Paul. Den  første eksplosion blev efterfulgt af  flere og  verdens dengang største melmølle, der  forarbejdede hvede fra  Midt vestens kornbælte gik op i røg og ild. Det var den værste katastrofe i byens historie, som førte til at 18 arbejdere blev dræbt.    

Læs resten

Elastikspring og guldbeber i fortiden på New Zealand

Queenstown på Sydøen

Den tosporede vej er nogle steder smal og meget kuperet. Andre steder er der tale om decideret bjergkørsel ad den snoede vej med de høje klipper på begge sider af dalen. Til venstre for vejen løber floden Kawarau, der er cirka 60 kilometer lang. Vi har fulgt vejen siden byen Cromwell og er på vej i retning mod Queenstown. Vi befinder os i Otago-regionen midt i den sydligste del af New Zealands sydlige ø.

Området er fyldt med vidnesbyrd fra de hvide nybyggeres ankomst til området for cirka 150 år siden. Floden, vi kører langs med, bliver smallere og smallere, jo nærmere vi kommer Queenstown. Snart løber den dybt nede i kløften, og vi hører den øredøvende larm fra den vilde strøm, mens vandet vælter sig ned over store og mindre klippesten i flodløbet.

Floden begynder sit løb i søen Watapuki ved Queenstown. Undervejs løber flere bifloder til – blandt andet Shotover- og Arrow-floderne. Begge steder var der store guldfund i 1860’erne, og det samme er tilfældet nogle steder langs selve Kawarau-floden, der ved Cromwell løber ud i søen Dunstan.

Læs resten

Wellnes i topklasse i Slovakiet

Efter at jeg har lagt mig nøgen i et badekar med  35 grader varmt vand og går en omkring 30 årige terapeut i gang med at masserer min krop med en kraftig vandstråle fra en håndholdt »vandkanon«.

Herefter skal jeg dykke ned i karet, og så starter otte undervandsdysser en vandmassage af hele kroppen. Strålerne fra fire af dysserne rammer min underkrop på et intimt sted,  og ganske ufrivilligt opstår der… lidt begejstring.  Så da jeg atter skal ud karret, og hun står klar med et håndklæde, bliver jeg flov, men hun er heldigvis topprofessionel og virker helt upåvirket af min tilstand.

Den – for mig, altså – akavede scene udspiller sig på Spa Resort Diamant Dudince i Slovakiet. Ordet »kur« kommer fra det latinske »cura« og betyder »omsorg« – og er der noget, vi får på kurhotellet i den lille by i det sydlige Slovakiet, så er det netop omsorg  på et højt professionelt plan. Kurstedet, der er opstået ved en termisk kilde kendt helt tilbage fra omkring år 0, har de sidste 40 år udviklet sig til et af Slovakiets mest anerkendte med over 50 forskellige behandlinger og er et prisbilligt alternativ til de mere velkendte kursteder i eksempelvis Frankrig.

Læs resten

Karon Beach er populær på øen Phuket i Thailand for danskerne

Mens vi venter på at det igen bliver muligt at rejse oversøisk, får du her en lille smagsprøve på oplevelser i ferieparadiset Phuket i Thailand. Karon Beach  er en af de smukke strande på øen og området er kendt for sine mange gode restauranter og hoteller. Prøv både det lokale og det internationale køkken og prut om priserne i en af de mange gadebutikker De to små byer Kata og Karon nær stranden byder på mange restauranter, hvor der dels serveres lokale retter med masser af fisk, skaldyr, grøntsager, frugt og ris.

Men også det internationale køkken er i top på en række restauranter, og begge køkkener er en kulinarisk oplevelse. På flere af restauranterne, er der dagligt happy hour med billige drinks, og ligeledes er der dansemusik på flere af stederne.

Mange hoteller

Læs resten

Smuk by påvinruten i Alsace

Solen skinner fra en dybblå himmel mens jeg sidder under en parasol i skyggen og nyder et køligt glas hvidvin. Jeg befinder mig i den hyggelige  lille vin by Riquewihr i Alsace en smuk dag i slutningen af august.

Ude foran  mig på de toppede borsten valfarter turister i tusindtal op og ned gennem den lille bys gader hvor sprogenes mangfoldighed røber deres herkomst fra alle dele af jordkloden  lige fra Australien over Fjernøsten, Sydøstasien, Mellemøsten, Afrika, Europa og til Nord- og Sydamerika. Et blomstrende hav af glade mennesker i et bymiljø, hvor tiden næsten  har stået stille.

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Overalt ses bindingsværkshuse i sorte, gule og  hvide farver. De fleste  stammer fra den tidlige middelalder og alle er nænsomt restaureret , men  hvor deres oprindelige udseende er bevaret. På væggene ud mod gaden ses  et hav af træudskæringer og fagemblemer, der er flankeret af et vulkanudbrud af farer fra de mange altankasser, hvor de dominerende  blomster er pelargonier i røde, blå, og  hvide farver.

Læs resten

En skovslugt i Sloveninen gemte et sygehus fra 2. verdenskrig

Slovenske modstandsfolk byggede under Anden Verdenskrig cirka 120 hospitaler i slugter, skove og huler skjult for fascisterne og nazisterne. Her kunne sårede modstandsfolk og allierede soldater behandles i al hemmelighed.                                                                           Vi befinder os i en slugt nær den lille by Cerkno, hvor målet er et af de hemmelige hospitaler. Slugten er smal og dyb og næsten ufremkommelig, mens stien vi går ad, stiger 8-10 procent hele tiden. I bunden af kløften løber en elv, der larmer ubønhørligt og i et hvidt raseri hvirvler ned gennem den cirka 700 meter lange slugt. Omkring 50-60 meter over os er der træer og buske, som nogle steder danner et tag af grene, så slugten er næsten usynlig fra oven.

Læs resten

Det græske køkken på Meganisi i Grækenland

Duften af grillmad rammer min næse, mens jeg sidder i solen på en havnerestaurant i den lille ø Meganisis største by Vathi.Det er min sidste dag på øen og da jeg endnu ikke har smagt lammekød – det skal man, når man besøger Grækenland – har jeg bestilt en lammekotelet.Restauranten ligger lige ud til kajen med fiskerbåde og lystsejlere på de ene side, mens den sparsomme trafik passerer 4 meter fra mig på den anden side af bordene, mens selve restaurantbygningen ligger på den modsatte side af gaden.

Autentisk

Det her er det autentiske Grækenland med maleriske både og huse omkring den lille havn, hvor fiskerbådene kommer ind med frisk fanget fisk til en række af restauranterne langs havnepromenaden.

Læs resten

Skt. Petersborgs kulturskatte

Skt. Petersborg kan opleves på mange måder. Til fods ser man mest og fornemmer byens puls bedst, og mange af seværdighederne ligger i gåafstand fra centrum, men der er også turbusser. Men en byrundtur med båd er også en måde at opleve byen på. Overalt står folk med megafoner og tilbyder bådture rundt i byens kanaler, og dem er der masser af. Da kejseren byggede Skt. Petersborg blev han inspireret af både Amsterdam og Venedig.

Læs resten

Sukkerbaronerne i Louisianna

Et levn fra en svunden tid – en hjuldamper på Missippi floden

Solen skinner fra en  næsten skyfri himmel og det er bagende varmt. Derfor er det skønt afkølende at gå under de kæmpemæssige ”live oaks” – stedsegrønne egetræer – i den store park, der omgiver den tidligere sukkeplantage Lauras hovedbygning eller palæ.  Det er i to etager og den øverste etage er kun tilgængelig ved hjælp af en udvendig trappe. Men denne bygning udstråler ikke den rigdom og ødselhed, som præger de to andre plantager, jeg besøgte,  Houmas House (The Sugar Palace) og Oak Alley Plantation. De to sidstnævnte hovedhuse er hele paladser i tre etager med masser af værelser og med flotte altaner hele vejen rundt om etagerne, og med flotte søjler som bærende elementer.

Ved siden af alle de storslåede plantage palæer ligger andre bygninger. Det drejer sig om gæstehuse, forrådshuse m.v. og i udkanten af de store parker, som omgiver alle bygninger, ligger de usle og primitive træhytter, hvor slaverne boede. Fælles for de tre plantagehovedsæder er, at de indenfor de sidste 30-40 år er blevet opkøbet af investorer og fonde, som har renoveret og tilbageført bygningerne til deres storhedstid fra begyndelsen af 1800- tallet og frem til borgerkrigen mellem Nord- og sydstaterne fra 1861 til 1865.                                                                                                                   

Turistattraktioner

Oak Alley Plantagen
Læs resten