Den tosporede vej er nogle steder smal og meget kuperet. Andre steder er der tale om decideret bjergkørsel ad den snoede vej med de høje klipper på begge sider af dalen. Til venstre for vejen løber floden Kawarau, der er cirka 60 kilometer lang. Vi har fulgt vejen siden byen Cromwell og er på vej i retning mod Queenstown. Vi befinder os i Otago-regionen midt i den sydligste del af New Zealands sydlige ø.
Området er fyldt med vidnesbyrd fra de hvide nybyggeres ankomst til området for cirka 150 år siden. Floden, vi kører langs med, bliver smallere og smallere, jo nærmere vi kommer Queenstown. Snart løber den dybt nede i kløften, og vi hører den øredøvende larm fra den vilde strøm, mens vandet vælter sig ned over store og mindre klippesten i flodløbet.
Floden begynder sit løb i søen Watapuki ved Queenstown. Undervejs løber flere bifloder til – blandt andet Shotover- og Arrow-floderne. Begge steder var der store guldfund i 1860’erne, og det samme er tilfældet nogle steder langs selve Kawarau-floden, der ved Cromwell løber ud i søen Dunstan.
Læs resten