Cypern, der er Middelhavets tredjestørste ø, kaldes også kærlighedens ø, efter den græske elskovsgudinde Afrodite, der ifølge sagnet blev født i havskummet på stranden vest for havnebyen Limassol på øens sydkyst for flere tusinde år siden. Gudinden skulle ifølge sagnet have bragt kærligheden til øen, men stridighederne siden i almindelighed og begivenhederne i l963, l967 og l974, er endnu en bekræftelse på at kærlighed og had følges ad.
Cypern blev selvstændig i 1960 efter at den i generationer havde været en engelsk kronkoloni.
Øen har to befolkningsgrupper, et græsk- cypriotiske flertal, der udgør ca. 78 % af befolkningen og det tyrkisk-cypriotiske mindretal på ca. 20 %. Allerede tre år efter øens selvstændighed brød borgerkrigen ud i lys lue i juledagene i 1963. Det hele startede i hovedstaden Nicosia. Det førte til stationering af en fredsbarende FN styrke på øen, en styrke som stadig er på Cypern.
Efter den tyrkiske invasion af øen i 1974, hvor tyrkerne besatte 40 procent af øen (den nordlige del) er Cypern stadig delt med et græsk cypriotisk flertal på cirka 1.2 million indbyggere og en nordlig del med den muhammedanske befolkning på cirka 330.000 indbyggere
Cypern er på størrelse med Sjælland og Lolland Faster har et dejligt klima beliggende i den østlige del af Middelhavet. Øens højeste punkt er Trodos bjergene, der er cirka 2 km høje og hvor det er muligt at stå på ski et par måneder hver vinter. Ski om formiddagen og badning i Middelhavet om eftermiddagen er en skøn oplevelse..
Øen har en glorværdig historie, der går mere end 6000 år tilbage. Det menes at egypterne som på deres primitive både vovede sig ud på det stormfulde Middelhav landede på Cypern cirka 5800 f. Kr. De ældste rester af menneskelig beboelse menes at være fra dette tidspunkt. Men først omkring år 2500 f. Kr. kommer øen til at spille en vigtig rolle i det østlige Middelhav. På dette tidspunkt findes der kobber på øen. Det menes at navnet Cypern stammer fra navnet kobber.
Fra det 14 århundrede f. Kr. og indtil øens selvstændighed i 1960 var kærlighedens ø ramme om en stadig rivalisering blandt Middelhavets herskere, som alle var interesseret i dens strategiske beliggenhed. Så det med manglen på kærlighed er ikke af ny dato. Strid, uroligheder, krig og kampe på øen har altid været dens skæbne og manglen på kærlighed har ført til at digterne i oldtiden har placeret Afrodites fødsels på øen, som et symbol på længslen efter det uopnåelige.
Grækere, Fønikere, Syrere, Ægyptere, Persere, Romere, Byzantinere, Venezianere, Korsfarer under ledelse af Richard Løvehjerte, Tyrkere og til sidst Englængere har skiftevis i korter eller længere tid været herskere over øen. Alle har sat deres spor. I dag finder vi velbevarede amphietatre,-4-5 store borgruiner, gamle slotte og oldtidsruiner.
De fleste borgruiner ligger i Kyrenia bjergene (cirka 1000 meter over havet ud mod øens nordkyst). Det drejer sig om Hillarion, Bufavento og Kantara. Desuden findes her nogle velbevarede og stadig benyttede klostre, nemlig Kykko i Trodsbjergene, Staurovoni mellem Larnaca og Limassol, Barnabasklostret og Bellapaisklostret nær Kyrenia.
Endelig er der de gamle bymure først og fremmest i Nicosia og Famagusta. De er begge steder over 1000 år gamle.
Øen største historiske ruinby er Salamis på østkysten. Salamis har to gange været Cyperns hovedstad fra begyndelsen af den 7. århundred og til det 3. århundrede f.Kr og igen fra det 4. århundrede e. Kr.
Salamis blev grundlagt i 1184 f. Kr. efter afslutningen af den Trojanske Krig af Teucer, søn af kong Telam fra den græske ø Salamis. Kongen tvang sin søn til at forlade øen, fordi han beskyldte sønnen for ikke at have forhindret en anden søn i at begå selvmord.
Med nogle venner sejlede Teucer til Cypern og grundlagde Salamis.
Men mest berømt blev Salamis da kristendommen spredtes vestpå fra Palæstina. I året 45 e. Kr. bragte Salamis borgeren St. Barnabas apostlen Paulus til byen og herfra startede de deres historiske missionstur tværs over Cypern til Paphos på vestkysten.
I dag er mange af bygningerne i Salamis udgravet og fortæller om en blomstrende by i forskellige tidsperioder.
Men Cypern er også andet en historiske og arkæologiske udgravninger.
Cypern er berømt for nogle helt fantastiske badestrande med rent vand både på nord- øst og sydkysten. På nordkysten er Kyrenia det store turistcenter, mens at Aya Nappa, Limassol , Larrnaca og Paphos på sydkysten er de store turistområde med masser af hoteller.
Før den tyrkiske invasion i 1974 var Famagusta på østkysten den store og dominerende turistby på hele øen, men efter den tyrkiske invasion i 1974 har denne tidligere så flotte turistby ligget øde og forladt hen besat af tyrkerne, som en spøgelsesby og inder de besøgende om den evige konflikt på kærlighedens ø