De tusind søers land

Finlands hovedstad er undervurderet af danskerne som shoppingby, kulturby, flotte seværdigheder og også den kulinariske formåen er i top i byen.

 

Finland kaldes de 1000 søers land. Det er nok en underdrivelse, fordi der er mere end 200.000 søer i landet, hvor mere end 65 % er dækket af skov. Det finske folk har i sin historie været under skiftende herrer, Længst under svenskerne og tilknytning til Sverige har sat spor overalt med svenske navne, og cirka otte procent af befolkningen taler svensk.  

I perioden fra 1809 og frem til 1 verdenskrig var Finland et mønsterområde for de russiske kejsere startende med kejser Alexander 1.ste liberale politik, hvor landet fik status som et storfyrstendømme inden for det russiske rige. Det betød at landet kunne beholde sin svenske styreform. Men forholdet mellem Rusland og Finland blev op gennem 1800 tallet mere og mere spændt med russiske undertrykkelse i begyndelsen af 1900 tallet. Under den russiske revolution i 1917 proklamerede Finland sig selvstændig den 6. december. Oprindeligt havde været tanken at Finland skulle være et kongedømme, men den første forfatning blev imidlertid nedskrevet i 1919 med Finland som en republik.

Helsinki blev grundlagt af den svenske konge Gustav Vasa i 1550. Det var i øvrigt Gustav Vasa, der smed den danske konge Christian d. II ud af Sverige 2 år efter det såkaldte ”Stockholmske blodbad” i 1520. Blodbadet var en konsekvens af den konflikt, der havde udspillet sig mellem på den ene side en lille gruppe svenske gejstlige og danske adelige, der gik ind for Kalmarunionen, og på den anden side den svenske adel og gejstlighed, som krævede svensk uafhængighed af Danmark. Efter blodbadet fik den danske konge øg navnet Christian Tyran blandt svenskerne. Helsinki fik først status som hovedstad i 1812, da den russiske kejser Alexander I. ikke længere ville bo i kejserbyen Turku.  

Suomenlinna

Russernes grundlæggelse af Skt Petersborg i bunden af den finske bugt og krigene mod Rusland i 1700-tallet fik Sverige til at befæste Helsinki mod fjender udefra med bygningen af fæstningsanlægget Suomenlinna i 1753. Fæstningsanlægget ligger på fire skærgårdsøer lige uden for indsejlingen til Helsinki, og er i dag en landsby med omkring 900 fastboende. Årligt besøger omkring 700.000 gæster fæstningsanlægget. Der er færgeforbindelse til havnen hvert 20 minut. På området er der store plæner, hvor man om sommeren kan nye sin medbragte mad, ligesom der er sommerteater på øerne. Her findes en halv snes cafe´re og restauranter, samt tre museer. Et miltærmuseum, der fortæller om forsvaret af Helsinki. Desuden Ehrensvärd Museets til minde om fæstningsanlæggets første kommandant. Begge museer ligger ved eksserpladsen ved kirken. Kirken blev oprindeligt bygget som en russisk ortodoks garnisonskirke i 1854. I dag fungerer kirketårnet også som fyrtårn for skibs – og lufttrafik. Ved siden af kirken ligger det tredje museum, et legetøjsmuseum, hvor besøgende kan se, hvordan legetøjet så ud i forrige århundrede. Også finske mumietrolde findes her. 

Senatspladsen

Efter besøget på Soumenlinna begynder vi vores rundtur i byen på Senatspladsen, hvor Senatet ligger. Det blev bygget af russerne. Den finske rigsdag, der holdt til i Senatet, fik af russerne lov til og udøve selvstyre under russertiden. På pladsen ligger også Universitetet samt domkirken. Den stod færdig i 1852 og blev bygget som en hyldest til Storfyrste, kejser Nicholas I, og blev kaldt St. Nicholas Church indtil Finlands uafhængighed i 1917.  Domkirke er byens vartegn. Den er hvid og med en grøn kuppel, og er synlig fra alle verdenshjørner. Stilen er nyklassisk og den er tegnet af den tyske arkitekt Carl Ludvig Engel.  Efter hans død i 1840 overtog arkitekten Ernst Lohrmann arbejdet med at fuldføre byggeriet af den lutherske kirke. Han tilføjede zink statuer af de tolv apostle på taget, et klokketårn, og et side kapel til Engels design.  Der er plads til 1300 mennesker i domkirken.

Kejsertiden og Dagmar

På Senatspladsen findes en stor statue af den russiske kejser Alexander d. II. Han var regent fra 1855 til 1888. Den danske kong Christian den 9. ældste datter Dagmar giftede sig i 1866 med kejserens ældste søn Alexander. Dagmar var første forlovet med den russiske tronarving Nikolaj, men da han døde under forlovelsen, gik hun efter familiernes overenskomst “i arv” til den næstældste søn, Alexander.  Da svigerfaderen døde i 1881 blev Dagmars mand kejser under navnet Alexander III, og hun blev kejserinde under navnet Maria Feodorovna. Det blev trods den utrolige start et lykkeligt ægteskab, og parret fik seks børn.  Alexander den III. døde i 1894, hvorefter parrets ældste søn, Nikolaj, blev Ruslands sidste kejser. Han og hele familien blev henrettet af Blochevikkerne i 1918. Enkekejserinden Dagmar og hendes datter Olga flygtede via Krim til Danmark i 1917, hvor Dagmar døde i 1928 i sin og søsterens bolig Hvidøre i Klampenborg. I sin tid som kejserinde prøvede hun at påvirke sin mand til at lempe undertrykkelsen af det finske folk og det lykkes til en vis grad, og det er ikke glemt af finnerne i dag. 

En anden seværdighed i byen er den russiske ortodokse kirke nær havnen, Uspenski Katedralen, der blev indviet i 1868. Den er bygget i neobyzantinsk slavisk stil og indviet til Gud Moders Himmelfart. Kirken er tegnet af den Russisk arkitekt Alexey Gornostaev, men han nåede ikke at se den bygget, da han øde lige inden byggeriet gik i gang i 1862. Kirken har 13 kupler, en stor i midten omgivet af 12 mindre kupler alle beklædt i 22 karat guld. Kuplerne symboliserer Jesus og de 12 apostle. I kirkens indre findes meget rig ornamentik, typisk russisk nationalromantik samt en række ikoner.  Murstenen til kirken kom i øvrigt fra Ålandsøerne.

 

Alesanderkatu

Alexanderkatu er sammen med den store dobbelte boulevard Esplanaden hovedstadens mest eksklusive forretningskvarter med masser af butikker. I Aleanderkatu finder vi et af de største varehuse i Norden nemlig Stockmann. Her kan man købe alt, man ikke kan finde andre steder. Esplanaden er ikke blot en forretningsgade, det er også en stor lang grøn park fra 1912 med butikker på begge sider.  For enden af Esplanaden ligger Salutorvet.  På Salutorvet står byens ”lille havfrue”. Der er en nøgne bronzestatue ved navn Havis Amanda udført af kunstneren Ville Vallgren i 1908. Kunstnerne ville med sin bronzestatue udtrykke ubehaget ved den russiske tilstedeværelse i landet. Den nøgne kvinde blev af mange opfattet som usømmelig og kvindefjendsk ved afsløringen, men er i dag elsket af alle. Statuen står i et springvand, der at symbolisere Helsinki, der som en ung pige stiger op af vandet.    

På rundturen i byen bliver der også tid til at afprøve det finske køkken og de finske specialiteter. Vil man selv tilberede maden findes flere markeder både under åben himmel og i markedshaller. Her ved Salutorvet for enden af Esplanaden er der marked hele året. Ud over friske grønsager, frugt, kødprodukter, fisk og nybagt brød kan man også købe mange slags finske husflidsarbejder fra dukker til pelsværk. Indenfor i den gamle salgshal, Saluhallen fra 1889 findes et sandt overflødigeshorn af delikatessebutikker, cafe´re og restauranter.  Der findes over 1000 restauranter i Helsinki, som byder på alle kulinariske oplevelser lige fra finsk husmandskost over Helsinki menuen til det internationale køkken. Mange af restauranter er gået sammen i et samarbejde om at tilbyde én såkaldt Helsinki menu, hvor konceptet er gode førsteklasses finske råvarer tilberedt af de bedste kokke. Flere steder er råvarerne økologisk fremstillet af lokale finske bønder i nærheden af hovedstaden. Et godt sted er restaurant Juri nær Esplanaden, hvor man servere en finsk sapas. Som et særligt islæt markedsfører byen et sanderledes koncept under navnet Nordic Oddity.  I en brochure fortælles om, hvad man kan opleve i byen i et forløb på 24 timer. Heri beskrives seværdigheder, arrangementer med musik og kunst, cafeer, restauranter og andre oplevelser for alle aldre.

Design

Helsingki er kendt verden over for design og arkitektur. Kvarteret omkring Alexanderkatu og Esplanaden bugner af designbutikker. Fordelt på 25 forskellige gader har 170 større eller mindre designbutikker slået sig sammen i et initiativ, der hedder Design Distrikt Helsinki. Her er både store designhuse som Marimekko, Artek og de små som Christines Design og Pino med flere.  Distriktet er beskrevet som en lille landsby i en lille brochure, som fås i butikkerne og på turistkontoret. I en af sidegaderne til Esplanaden ligger butikken Annikki Karvinen, som sælger designtøj af egen produktion. Hun betegnes ofte som Finlands modedronning og har været førende indenfor modetøj i mere end 50 år.  Modellerne er simple men alsidige, hvor fortidens mystik kombineres med tidløs moderigtighed. Inspirationskilden for Annikki Karvinens kollektioner er den finske natur og de fire årstiders farverigdom. I begyndelsen af Esplanaden ligger butikken Artek, som blandet andet sælger møbler, lamper og tekstiler fra arkitekten og designeren Alvar Aalto, Aino Aalto og Ben Af Schultén.  Aalto var med til at åben butik i 1935, som udstillingssted for hans møbler, lamper, glas og tekstiler. 

 

Alvar Aalto

Efter 2. verdenskrig var det for Alvar Aalto, født i 1898, der satte dagsorden inden for arkitektur og design også uden for Finland. Han er blevet kaldt funktionalismens og modernismens arkitekt i de nordiske lande.  Aaltos tidlige karriere løber parallelt med den hastige økonomiske vækst og industrialisering af Finland i første halvdel af det tyvende århundrede.  I Helsinkis nordvestkvarter ligger Alvar Aalto huset. Her boede han med sin anden hustru Elisa i en menneskealder i indtil sin død i 1976. Huset er i dag et museum, der viser parrets private stuer inklusiv deres tegnestue med en lang række af deres brugskunst, møbler og malerier.
I begyndelsen af 1960’erne og 70’erne tegnede Aalto mange bygninger i Helsinki. Den mest kendte er den store hvide marmorbygning Finlandia, der huser koncertsal og konference faciliteter. Bygningen ligger ved en lille sø ikke langt fra Parlamentet, Operaen og Nationalmuseet. Det anslås at Aalto i sin karriere har designet over 500 bygninger, hvoraf over 300 blevet udført og langt de fleste af dem ligger i Finland. 

Jugend stil

Før Aalto og andre af landes dygtige arkitekter kom på verdenskortet, kunne Helsinki også glæde sig over andre arkitekter, som i slutningen af 1800 tallet satte deres præg på byen. Det var jugendstilens mange arkitektoniske varianter, som man kan se eksempler på nær havnen, hvor de mange boligblokke bygget i datidens stil frem til 2. verdenskrig satte deres særpræg på bydelen.

Design er med i den daglige tilværelse for byens borgere på mange måder, lige fra hjemmets møbler og genstande, der repræsenterer gamle finsk design traditioner til moderne byplanlægning. Som en kado til byens brug af design i mange fassetter er Helsinki i 2012 udnævnt til World Design Capital. I den forbindelse vil en lang række aktiviteter relateret til design finde sted og samtidig vil man fejre 200 årsdagen for byens status som Finlands hovedstad.                                             

Nokia

Det er ikke alene inden for design- og brugskunst at Finland er verdensberømt. En anden af nutidens ikoner er landets største virksomhed Nokia, der står for omkring en fjerdedel af landets eksport. Det hele startede med kabler og gummistøvler i 1865. I 1980erne styrkede koncernen sine positioner indenfor informationsteknologi og forbrugerteknologi gennem omfattende virksomhedsopkøb for senere at gå helt over til telekommunikation. 

 

Arabia

Finsk design, arkitektur, møbel og brugskunst har mange år på bagen. Vi skal faktisk helt tilbage til 1873, da porcelænsfabrikken Arabia blev grundlagt lidt uden for Helsinki. Det var den svenske procelænsfabrik Rørstrand, grundlagt i Stockholm i 1726 på opfordring fra Kong Frederik d. 1. fra Danmark, der dengang byggede en fabrik i Finland til fremstilling af porcelæn og keramik.
Med fabrikken skabtes fundamentet for Finlands verdensberømte porcelænsfremstilling. Siden har Arabias porcelæn, Iittalas brugskunst med Aaltos Savoy vase i spidsen, Hackmans gryder og køkkentøj og Fiskars sakse og haveredskaber gået sin sejrsgang verden over. I dag er alle fire varemærker samlet under Fiskars koncernens paraply.

Fiskars er Finlands ældste virksomhed grundlagt i 1700 tallet. Alle produkterne med de fire varemærker er i dag synonyme med kvalitet, design og funktionalisme i verdensklasse.  
På fabrikken, der ligger i byens nordøstlige hjørne produceres porcelæn og brugskunst i alle 
afskygninger, designet og malet af nogle af Finlands ypperste designere og kunsterne, som stadig er tilknyttet Arabia. Man kan bestille rundvisninger på fabrikken og se hele fremstillingsprocessen. På fabrikken findes et stort flot udstillingslokale og en salgsbutik, som er åbent for alle.

Musik

En anden af Finlands store sønner, komponisten Jean Sibelius har fået et evigt minde i Sebeliusparken. Født i 1865 under russertiden blev han Finlands nationalkomponist, og hans musik har spillet en vigtig rolle i dannelsen af en national finsk identitet. Han er mest kendt for violinkoncerten, de syv symfonier, tonedigte og mange korværker. Han døde i 1965. Monumentet til minde om komponisten består af over 600 sølvgrå orgelpiber og er skabt af billedhuggeren Eila Hiltunen. Skulpturen, der skabte voldsom røre i befolkningen, skulle have været afsløret ved Silbilius 100 års fødselsdag i 1965 men blev først afsløret i 1967 efter en langtrukken konkurrence og kompliceret tilblivelse. Skulpturen lignede ikke mesteren. Som et kompromis er der et lille reliefbillede af komponisten ved siden af skulpturen, der er blevet en af de mest populære seværdigheder i Helsinki

 

Tempelpladskirken

Endnu en byens store seværdigheder er Tempelpladskirken. Den lutherske kirke er sprængt ind i klippen af kunstnerne Timo og Tuomo Suomalainen, der vandt en arkitekt konkurrence i 1961. Det utraditionelle kirkerum er dækket af en enorm kuppel af kobber. Væggene er ubehandlet efter sprængningsarbejdet. Kirken bruges ofte som en koncertsal på grund af sin fremragende akustik.  Den akustiske kvalitet skyldes den næsten rå klippe overflade. Kirken åbnede i 1969. Mange af Helsinkis seværdigheder ligger i gåafstand fra hinanden. Startes gåturen ved Senatstorvet er der ikke langt til indkøbsgaderne Alesanderkatu og Esplanaden. Ønsker man hurtigere at komme rundt har byen et fortræffeligt sporvognsnet.

Sauna

Er man i Finland skal man naturligvis i Sauna – det hører med til finners kultur og dagligdag. Sauna betyder kort og godt badstue og det at gå i sauna i er et helt ritual. En del af sauna ritualet betyder blandt andet, at man efter det varme besøg i saunaen, kaster sig i det kølige søvand ofte selvom det er dækket med is.  Der findes en sauna i stort set ethvert hjem, også selvom det er en bylejlighed. For nutidsmennesket er saunaen den bedste kur mod stress: på saunabænken forsvinder bekymringer og aggressioner, og sindet åbnes for en positiv og filosofisk livsindstilling. På byens eneste offentlige sauna Kotiharjun kan mænd, kvinder og børn komme en tur i saunaen og slappe af et par timer fjernt fra verdens vrimmel og hverdagens stress og jag. Efter hedeturen køles gæsterne ned og slapper af på bænken ved saunaens indgang.