Besøger man Irland kan man ved selvsyn konstatere, at øen er grøn og at betegnelsen – denne grønne ø – ikke er et fata morgana. Overalt trænger det grønne frem.På den store slette, hvor Irlands længste flod Shannon på en strækning af ca. 370 km snor sig mellem et utal af søer, og hvor hver en krumning og indsnævring af floden er kranset af siv og gule sværdliljer, er de grønne nuancer overvældende.På de runde bakker, der ligesom puffer til hinanden og maser sig opad, vokser grønne lunde og skove af løv og stedsegrønne træer, afvekslende med et mylder af levende hegn.Alligevel er Irland Europas skovfattigste land, men det myndighederne noget ved og målet er inden for en overskuelig fremtid at nå at plane skov, så den dækker 10-12 % af øens areal.
Levende hegn
Disse levende hegn omkranser næsten enhver mindre vej så snart man kører bort fra hovedvejene. Selv her i 90-erne er øens vejnet ikke særligt moderne – det er stadig de små smalle og snoede veje, der præger landskabet og mange steder endog grusveje. De levnede hegn langs vejene afløses jo længer man kommer vest på af stengærder, bygget af sten som irerne igennem århundrede har indsamlet og brugt ikke alene til afmærkning af vejene, men også til at afskærme markerne. Idag danner de gråhvide maleriske stengærder ude vest på skel mellem de enkelte folde og enkelte gårde. I dette stengærdelandskab græsser overalt får og kvæg. Ude vest på har naturens barskhed med den forblæste atlanterhavskyst sat sine spor. Her er få træer og de er skæve og små af vindens slid.
Men længere inde i landet ses overalt i det grønne landskab et væld af mindre åer og elve, der bliver til store blå vandstriber, hvis rene vand giver liv til et eldorado af ørreder og laks. Vandet i åer, elve, floder og søer samt vandet rundt langs øens 5600 km kyststrækning er et vigtigt element i naturoplevelsen i Irland. Langs kysten finder man lange sandstrande, små næsten utilgængelige bugter, mosgroede klippefremspring, skær og stejle klippesider op til 250 m høje. Alt sammen naturindtryk, der er med til at give den besøgende flotte oplevelser. Og det kan ske næsten året rundt, idet Golfstrømmen sørger for et mildt klima, hvor temperaturen sjældent er under frysepunktet om vinteren, mens sommeren heller ikke lider under tropetemperaturer.
Fra regerings og private organisationers side gøres en stor indsats for at holde kysterne, søer, elve og floder rene af hensyn til den meget store turistindtægt, som sportsfiskere fra hele verden bidrager til. Turister er meget velkomne og ikke mindst fra Danmark. Selvom vore forfædre ikke overalt har et godt ry -ifølge den irske historie kom de første vikinger til øen i 890 og røvede og plyndrede. Vikingerne efterlod deres spor overalt på øen og danske navne findes mange steder.
Vikingerne grundlagde flere byer bl.a. hovedstaden Dublin, samt Cork, Limmerich og Waterford. Vikingerne formodede dog ikke at påvirke irernes kristne tro, de var blevet omvendt til kristendommen allerede i det 5. århundrede e. Kr. af St. Patrick. Og mens barbarernes horder fejede det romerske imperium over ende og drev Europa ud i en langvarig “mørketid”, forblev Irland en “helgenernes og de lærdes ø”.
Munkvæsenets ordensbrødre bad og studerede i klostrene over hele landet, og flere af munkene sejlede over til kontinentet i spinkle træbåde for at undervise europæerne i skrivekunsten og for at genopbygge, hvad barbarerne havde revet ned. Denne kristendom holdt og den katolske indflydelse er stadig stor i Irland i dag. Unge og ældre møder pligtskyldig op i kirkerne næsten hver søndag. Om det så er for at få syndsforladelse fra det søde liv- der i 90’erne og så har holdt sit indtog i byerne – eller af traditionelle grunde eller om irerne virkelig er så troende, det svar blæser i vinden. Men debatten om moralske spørgsmål får sindene i kog ikke mindst abort og skilsmissedebatten blusser jævnligt op.
England ikke populært
Nationalismen trives ligeledes i bedste velgående. Så meget at den daglige TV-avis først læses op på det ældgamle sprog “gælik” som er landets oprindelige keltiske sprog. Børnene lærer også dette sprog i skolen – rødderne skal ikke glemmes og enkelte steder ude på landet taler man i dag stadig gælik. Om det er et bolværk mod den store nabo mod øst er usagt. Selvom man samarbejder og er meget afhængig af eksporten især af landbrugsprodukter til England, er det ikke ligefrem roser, der uddeles til regeringen i London. I slutningen af 1990erne lykkedes det ikke for irerne at komme med til EM i fodbold, men irerne kan godt lide at gøre grin med Englænderne. På en pub så jeg for nogle år siden stor plakat, (Europakort) som viste de europæiske fodboldnationernes styrke set gennem irske fodboldbriller. England var simpelthen væk og i stedet fyldte Irland det meste af Storbritannien.Jo man har nationalfølelse.
Kan li’øl Er man i Irland er det naturligt at besøge en pub – de findes overalt, ja selv under gadeniveau i Dublin fandt jeg en lille pub, hvor unge og ældre mødes til en hygge sludder over et glas øl – irerne er som danskerne et øldrikkende folk.
Ude på landet fungerer pubben også som købmandsbutik eller posthus, og indehaverne er måske landmand eller bedemand. Irernes eget verdensberømte øl er Guinness – en bitter øl, som man skal vænne sig til at drikke – men hos irerne er det meget pupulært selvom udenlandske ølmærker vinder mere og mere indpas ikke mindst vort eget Carlsberg øl – Carlsberg har i øvrigt en licensaftale med Guinness om brygning af det danske øl på licens – dog ikke det bitre øl, men en lager eller pilsner øl, som vi kender det. Carlsberg øl er også meget populær. På en pub spurgte tjeneren, hvad jeg ville nyde og jeg svarede blot:” En øl”. Hertil replicerende han:” Fint, vi har verdens bedste øl”. Jeg spurgte, hvad det var for en øl: “Carlsberg naturligvis”, svarede tjeneren smilende uden i øvrigt at vide, at jeg var dansker. Men irerne elsker som nævnt et godt glas øl – a pint (1 l), men den skal drikkes inden for pubtiderne, der sædvanligvis er fra kl. 11 om formiddagen til kl 23.30, dog holder nogle pubber lukket et par timer om eftermiddagen.
Men ellers mødes O’Neil med Flynn, O`Connor, Shannon, Doyle og McGuiness til en hyggelig sludder om dagens og tidens begivenheder. Disse navne er karakteristiske irske navne og lige så udbredte som sen-navnene i Danmark.
Venlige og hjælpsomme
Befolkningen er generelt venlige og hjælpsomme og deres optimisme og fremtidsdrømme er ligeså lysegrøn som øen. De tager den med ro og har altid tid til et venligt smil og hjælpende råd til den rådvilde turist. Dublin har knap 1. mio. indbyggere og det er næsten en trediedel af landets samlede befolkning på ca.3,5 mio. Byen ligger i en halvmåneformet bugt omkranset af grønne bakker. Det er næsten som en by midt i bondelandet, der strækker sig i kiler næsten helt indtil hjertet af byen, hvor floden Liffey dovent skvulper afsted for at sende sine ferske vande ud i bugten.
Vand- ja hvad var Irland uden vand. En regnbyge er en naturlig del af hverdagen i Irland. Markerne og parkerne stråler mest, når solen efter en byge titter frem igen og får græsset til at syne endnu mere grønt. Byger der går og kommer, det er den irske sommer frit omskrevet efter den danske fæderlandssang. Under alle omstændigheder skifter vejret meget, men en regnbyge forhindrer ikke irerne i deres rytme, tværtimod regnen er en velgerning fra himlen omend solen også er velkommen i det grønne rige. Jo Irland er grønt – det er håbets farve og irerne tror på et liv i frihed og uafhængighed.