Slovenske modstandsfolk byggede under Anden Verdenskrig cirka 120 hospitaler i slugter, skove og huler skjult for fascisterne og nazisterne. Her kunne sårede modstandsfolk og allierede soldater behandles i al hemmelighed. Vi befinder os i en slugt nær den lille by Cerkno, hvor målet er et af de hemmelige hospitaler. Slugten er smal og dyb og næsten ufremkommelig, mens stien vi går ad, stiger 8-10 procent hele tiden. I bunden af kløften løber en elv, der larmer ubønhørligt og i et hvidt raseri hvirvler ned gennem den cirka 700 meter lange slugt. Omkring 50-60 meter over os er der træer og buske, som nogle steder danner et tag af grene, så slugten er næsten usynlig fra oven.
Efter at have bevæget os op gennem slugten via stier, trapper og broer henover slugtens flere vandfald, kommer vi til de første huse af træ. De er bygget helt ind under slugtens klippevægge i kamuflage farver, og det var her, der tidligere var et sygehus under Anden Verdenskrig. Hospitalets navn er Franja Partisan Hospital opkaldt efter hospitalets kvindelig læge, som ledede hospitalet i halvandet år fra 1943 til krigens slutning i maj 1945.
Frihedskæmper og læge
Da tyskerne have besat Italien under 2. verdenskrig kæmpede slovenske frihedskæmpere mod den fascistiske og nazistiske besættelsesmagt, og de anlagde sygehuset her i Pasiceslugten nær den lille by Cerkno i det vestlige Slovenien. Det skete under ledelse af frihedskæmperen Dr. Viktor Volcjak. Ideen med hospitalet var at behandle frihedskæmperne i al hemmelighed skjult for italienske og tyske tropper.
Under 2. verdenskrig blev der i Slovenien etableret mange andre lignende hemmelige hospitaler i dybe slugter og underjordiske huler. Mange blev opdaget af besættelsesmagten, men det lykkedes at holde hospitalet i Pasiceslugten hemmeligt indtil krigens slutning. Men man var forberedt på eventuelle ubudne gæster, idet der på bakkerne omkring slugten var anlagt bunkers, hvor modstandsfolkene var klar til at forsvare og modstå forsøg på at trænge ind i slugten. Der var også udlagt minefelter i området. Hospitalet blev åbnet i december 1943, og den første leder af hospitalet var den kvindelige læge og modstandskvinde Franja Bojc Bidovec.
Primitivt sygehus
Det primitive sygehus i lugten blev bygget af materialer, der alle blev båret op igennem den vanskeligt farbare slugt til enden af slugten. Her blev der anlagt et sygehus med 14 huse som blev indrettet til det primitive sygehus.
I begyndelsen blev også al maden båret fra byen Cerkno op igennem slugten til hospitalet. Senere havde man en lille svinesti med to grise, som spiste hospitalets madrester og gav lidt svinekød til patienterne. Der blev løbende foretaget forbedringer på hospitalet af bygninger og udstyr helt frem til lukningen i maj 1945.
Det var nødvendigt at give patienterne bind for øjnene under transporten op gennem slugten til sygehuset for at hemmeligholde dets eksistens, fortæller vores guide, og fortsætter: ” Omkring 578 svært sårede modstandsfolk, der ikke selv var i stand til at bevæge sig op igennem slugten til hospitalet, blev behandlet med ret så primitivt udstyr. Ofte måtte bedøvelsen ske ved brug af spiritus.
I hospitalets eksistens døde kun 78 modstandsfolk. I vinterhalvåret var det en barsk oplevelse at bo i slugten med sne og minusgrader. Opvarmningen skete ved brug af specielt udviklet træ, der ikke afgav røg, og som kunne afsløre menneskelig tilstedeværelse i slugten. Flere af patienterne var sårede soldater eller piloter fra den allierede hær” siger guiden.
Der var ansat 40 medarbejdere på hospitalet ind til det lukkede 5. maj 1945. Fra lukningen og frem til 1963, lå sygehuset ubenyttet hen, men i 1963 gik man i gang med at renoverer det og lave det om til et museum, som i dag er en del af det lokale museum i Cerkno. Hele komplekset af bygninger blev næsten totalt ødelagt af en voldsom flodbølge, som styrtede ned gennem slugten efter voldsomt regnvejr den 18. september 2007. Det tog fem år at genskabe sygehuset, og det blev i 2012 genåbnet for publikum.
Selve byen Cerkno havde under krigen kun nogle få tusinde indbyggere, mens der i dag bor cirka 5000 mennesker her i bjergene. Byen er omgivet af grønt på alle sider. Er man til bjergidyl, smukke skove, elve med ørreder og bjergsøer, så bør man tage til Cerkno. Her er hyggeligt og fredfyldt.
Godt hotel
Byens trestjernede hotel Cerkno har femstjernet service, godt 90 dobbeltværelser, to restauranter, 25 meter svømmebassin, fitness- afdeling, spa-afdeling, tennisbane og en stor legeplads. I de to restauranter servers både buffet og a la carte. Det slovenske køkken er påvirket af nabolandene. Fra Østrig kommer strudel og wienerschnitzel, Italien har bidraget med risotto og ravioli og Ungarn med gullasch.
Potica er en traditionel slovensk rouladekage med valnødder, og her er god lejlighed til at prøvespise nogle af de skønne retter, der kan nydes sammen med fine hvid- og rødvine fra Sloveniens vindistrikter længere mod syd.
Masser af aktiviteter
Cerkno kan benyttes til at stifte bekendtskab med de mange aktiviteter omkring byen foruden det hemmelige hospital. Inden for en radius af 50 kilometer fra Cerkno ligger der golfbaner, og desuden er der mulighed for rafting, paragliding, ørredfiskeri i en af de mange elve samt bjergbestigning. Tager man lidt længere væk fra Cerkno er en oplagt seværdighed et besøg i en af de mange drypstenhuler eller Postojnagrotter med stalaktitter og stalagmitter. Tegninger på væggene viser, at de første turister besøgte hulerne så tidligt som i 1213.
Landet er ikke større end Jylland og er kun beboet af omkring to millioner mennesker. Slovenien, der var en de af seks republikker i det tidligere Jugoslavien, blev selvstændigt i 1991, da Jugoslavien blev opløst. Det grænser op til Italien, Østrig, Ungarn og Kroatien, og Sloveniens hovedstad Ljubljana har cirka 250.000 indbyggere. Ljubljana ligger midt i landet og blev grundlagt allerede i romertiden.
Som turistmål er Slovenien klart undervurderet, idet det har mange attraktioner at tilbyde danske turister. Samtidig ligger det i bekvem afstand fra Danmark.
.
Nyttige links:
www.slovenia.info, www.hotel-cerkno.si , www.krizna-jama.si , www.adria.si.