Den gamle fæstning eller fort ved navn Castle of Good Hope i Cape Town er i dag Sydafrikas ældste bygninger og giver et spændende indblik i Sydafrikas historie fra de første opdagelsesrejsende, der gik i land i 1503 og frem til apartheids ophævelse i 1994. Den imponerende fæstning med dens 10 meter høje mure og voldgrave en del af vejen rundt om fortet er anlagt af hollænderne i perioden fra 1652 til 1679 og ligger godt en kilometer inde i byen nær centrum i dag. Da det blev bygget lå det lige ud til vandet. Men i 1930erne og 1940erne blev en masse land omkring stedet inddæmmet fra havet blandt andet for at anlægge byens store industrihavn.

Administrerende direktør for Castle of Good Hope Calvyn Gifellan fortæller, ”at den gamle fæstning i dag er ramme om mange forskellige kulturelle aktiviteter året igennem. Dels er der daglig en lille vagtparade i slotsgården med fem soldater, de får overgivet nøglen til fortet. Men ellers er her seminarer af forskellig slags, foredrag, undervisning af skolebørn i stedet historie, ungdomslejre, modeopvisninger, koncerter, veterantræf hvor boernes efterkommer mindes deres forfædres opbrud fra Kapstaden og deres vanskelige migration mod nord, TV-optagelserne, hvor fæstningens rammer er meget benyttet”, sige Calvyn Gifellan.

Udover de mange forskellige aktiviteter er der tre museer på slottet, hvor den besøgende kan se hvordan Castle og Good Hope blev bygget, ligesom der er en udstilling af militærets uniformer og udrustning samt fotos og genstande som på fremragende vis illustrerer deres daglige liv i gennem flere hundrede år på stedet. Her er også et museum med malerier, møbler og andre brugsgenstande som fortæller om fortets første tid. Du kan også komme ind og se et svømmebassin, bageriet, officerernes opholdssteder og fængslet (Dark Hole), hvor fangerne opholdt sig indtil de kom for retten. 

Baggrunden for fortet

Da verdenshandlen voksede hos de europæiske stormagter, udvidede de handlen til østen i 1500 tallet via Bosporusstrædet. Men da Konstantinopel (i dag Istanbul) blev erobret af tyrkerne i 1453 blev denne handelsrute lukket for europæerne.  Derfor måtte de i gang med at finde en ny søvej syd om Afrika og mange ekspeditioner blev sendt ud fra Europa.                                                                                                                               Den første der rundede Kap Det gode håb, var portugiseren Bartholomeus Dias i 1488 og året efter lykkedes det Vasco da Gama at finde ruten til Indien syd om Afrika.   Men først i 1503 gik en anden opdagelsesrejsende Antonio de Sladanha i land i bugten ved Taffelbjerget.  Her på bjergskråningerne fandt han masser af vand. Fundet af vand ændrede Sydafrikas historie, fordi det betød, at man her kunne oprette en koloni, hvor de opdagelsesrejsende og handelsskibene kunne få vand og andre forsyninger på den lange vej mellem Europa og Sydøstasien.  Men mange opdagelsesrejsende blev betaget af Afrika sydspids.

I 1602 havde Holland grundlagt Det hollandske Østindiske Company, (VOC) der hurtigt voksede til at blive et magtfuldt handelsselskab. Og i 1649 besluttede selskabets ledelse, at der skulle etableres en handelsstation  nedenfor Taffelbjerget cirka 60 km nord for Kap Det gode Håb. Søfareren Jan van Riebeeck sejlede syd på og gik i april 1652  i land  i bugten ved Taffelbjerget. Han og hans mænd gik straks i gang med at bygget et fort, som skulle forsvarer den nye bosættelse  og give husly til de, der skulle drive bosættelsen eller kolonien. Foruden træfortet byggede han flere mindre forter ved floderne Liesbeek og Salt for at beskytte indbyggerne mod angreb fra de sorte indfødte. Jan van Riebeeck forlod stedet i 1662 og en ny bestyrer kom til. I 1664 udbrød der krig mellem England og Holland. Derfor besluttede selskabet, at der hurtigst muligt skulle opføres et større og bedre forsvarligt fort i sten og cement. Den nye bestyrer Zacharias Wagenaer gik gang med opgaven, der varede fra  1666 til 1679.

Røde mursten fra Europa

”De fleste materialer blev fundet lokalt, men flere materialer måtte fragtes hertil fra Holland. Det tog derfor lang tid at få dem fragtet til Sydafrika. Blandt andet blev de røde mursten, som handelsskibene dengang havde med som ballast i bunden af de store træsejlskibe brugt særlige steder i de ny bygninger i fæstningen. Andre byggematerialer i form af limsten blev brudt på Taffelbjergets sider og på slæder bragt ned til vandet. Mens andre materialer blev hentet i et limstenbrud på Robben Island 11 km ude i Taffelbugten”, fortalte guiden.                                        

                                                                                                                                         Fundamentet til fortet er fem meter bredt og over tre meter dybt. Fortet er bygget i stjerneform med fem bastioner – Leerdam, Buuren, Katzenellenbogen, Nassau og Oranje – alle opkaldt efter hovedtitlerne til Philip William, den hollandske prins af Orange. Der er 180 meter mellem hver af bastionerne. Hver af bastionerne husede en garnison, med opholdsrum for soldaterne, magasiner, forretninger og specialiserede produktionscentre som smedjer og bagerier. En del af fortet, der vendte mod havet havde voldgrave mere end 10 meter brede. Bygningerne inden for murene er for de flestes vedkommende bygget i fire etager.  Midt under rundturen bliver vi afbrudt af den lille vagtparade bestående af fem soldater med sorte hatte med et rødt bånd, blå jakker og hvide busker og sorte støvler og med karabiner over skuldrene. De trækker op foran hovedbygningen og starter en lille tur ud gennem porten til fortet. Ude foran porten får de symbolsk af en vagtofficer overrakt nøglerne til fortet inden de til kanonsalver  med masser af hvid røg marcherer tilbage til hovedbygningens front. Et meget malerisk lille show som gennemføres hver dag året rundt.

Guvernørbolig

Efter dette maleriske indslag  fortætter guiden med at fortælle om fortet og vi står nu foran guvernørboligen, der blev  indrettet i 1695 i forbindelse med en forsvarsmur bygget diagonalt over gården for at beskytte fortet fra et landangreb. Guvernørboligen havde tilhørende kontorer samt et rådhus, der også fungerede som kirke. Ligeledes blev der indrettet indkvarteringsmuligheder for de handels- og søfolk, som passerede stedet. Udover det administrative personale boede der også private borgere inden for voldene og naturligvis de slaver, som man anvendte. Det var ikke sorte slaver, men slaver hentet i østen. Den massive fæstning fungerede som koloniens regeringsbygning indtil 1795, da kolonien blev besat af briterne, og herefter tjente Castle of Good Hope som den officielle bopæl for guvernøren i Capekolonien i flere hundrede år. Senere blev fortet administrationscenter for Union of South Africa i 1910 og i 1917 blev fortet overdraget til det sydafrikanske nationale forsvar, der stadig driver slottet i dag.