Den store ø i Nordatlanten, Island, ligger kun godt tre timers flyvning fra Danmark. Her bor omkring 325.000 mennesker i en storslået, men barsk natur omgivet af vand, vulkaner, elve, vandfald, bjerge og is.
Landets gennemsnitshøjde er kun 500 meter med det højeste bjerg Hvannadalshnúkur på 2.119 meter over havet. Over 11 procent af landet er dækket af gletsjere, og den største er Vatnajökul på cirka 13.000 kvadratkilometer, og den er samtidig den største gletsjer i Europa.
Guldfoss og Geysir
Godt en times kørsel øst for Reykjavik finder vi to naturfænomener i Nationalparken Thingvellir. Der er tale om det 32 meter høje vandfald, Guldfoss eller det gyldne vandfald, som det også kaldes.
Vandet vælter sig ned af klipperne i to etaper. Lige i nærheden af vandfaldet ligger et stort geotermisk Geysir-område med varme kilder og Islands mest aktive gejser, Strokkur. Med regelmæssige udbrud hvert femte minut kaster den en imponerende kaskade af vand op mod himlen.
Rundt om i området er der huller med boblende ler og dampende underjordiske kilder. I Nationalparken finder vi stedet hvor det islandske Alting, der er verdens ældste parlament, allerede i 900-tallet samledes for første gang.
Vulkanen Hekla
Den 1491 meter høje keglevulkan Hekla, der ligger cirka 110 kilometer nordøst for Reykjavik, er bestemt også et besøg værd. Hekla betyder på islandsk hætte eller hat, og Heklas top er ofte indhyllet i et tykt lag skyer, altså en hætte.
På dansk er ordet “Hekkenfeldt” afledt af “Heklafjeldet”, så når man siger “skrub ad Hekkenfeldt til” siger man faktisk “skrub til Hekla”.
Ifølge folketroen var Hekla et sted hvor heksene mødtes med fanden. Den italienske munk Julius Cæsar Eecuptus skriver i 1647, at Hekla er nedgangen til helvede, som Gud har ladet stå åben til skræk og advarsel for syndere.
Vulkanerne på Island omtales ikke meget i sagaerne, da også vikingerne troede på, at vulkanerne var ren ondskab. Den 14 kilometer lange opstigning til toppen begynder ved Landmannaleið vest for Nýjahraun ved krateret Rauðaskál.
Siden 1970 har Hekla haft et udbrud cirka hvert 10-ende år. Det seneste udbrud var i februar 2000.
Ferie ved Den blå lagune
En anden attraktion er den blå lagune, som består af nogle damme med varmt mineralholdigt saltvand fra undergrunden omgivet af lavasten og sorte sandstrande. Det er et af de mest besøgte turistmål i Island.
Den Blå Lagune ligger på halvøen Reykjanes ved Grindavik i det sydvestlige Island nær landets største lufthavn Keflavik cirka 50 kilometer sydvest for Reykjavik.
I det indhegnede område holdes temperaturen på konstant 37-39°. Vandet har et højt indhold af hvidt kissel-ler og svovl, og badning skulle være godt mod hudsygdommen psoriasis.
Vatnajökull
Et af de smukkeste naturområder i Island findes i Nationalparken Vatnasjökull.
Her ligger blandt andet Vatnajökull, landets største gletsjer på cirka 8.100 kvadratkilometer, og den er nogle steder helt op til 1.000 meter tyk, mens dens gennemsnitlige tykkelse er cirka 400 meter.
Under Vatnajökull ligger nogle af Islands mest aktive vulkaner. Den 100 kilometer lange og 15 kilometer brede Grimsvötn er én af de mest kendte og én af de farligste. Den har siden 1902 haft mere end hundrede udbrud.
Som mange af de andre islandske gletsjere opstod Vatnajökull for omkring 2500 år siden.
Myvatn
Et andet smukt er det 38 kvadratkilometer store område Mývatn eller mygge-søen, der ligger i et naturreservat i det nordøstlige Island cirka 50 kilometer syd for byen Húsavik. Søen har mange bugter, holme og omkring 40 øer og ligger 278 meter over havet i et vulkansk aktivt område med specielle lavaformationer i nærheden af krafla vulkansystemet som har flere vulkankratere i og ved søen.
Selvom Mývatn befinder sig i højlandet, har egnen omkring Mývatn altid haft relativ mange indbyggere. Det skyldes formentlig søens rige dyreliv. Ved Krafla ligger der et geotermisk kraftværk og vulkan-krateret Viti (helvede) med en kratersø nede i bunden. Seneste udbrud i Krafla var i 1984.
Om sommeren findes der ved søen kæmpemæssige myggesværme (deraf søens navn) af overvejende harmløse dansemyg, der er livsgrundlaget for søens mange fisk og fugle.
Om sommeren kan man i to perioder på 14 dage, observere store søjleagtige sorte sværme af dansemyg over søen. De underjordiske varme kilder og den lave dybde på to til meter giver en rig produktion af plankton, der giver gode livsbetingelser for insektlarver, fisk og fugle.
Søen er derfor et af verdens bedste yngleområder for ænder, som eksempelvis strømand, islandsk hvinand og islom.
Hovedstaden Reykjavik
Islands hovedstad, Reykjavik, med godt 180.000 indbyggere, hvilket er mere end halvdelen af befolkningen, er et spændende bekendtskab.
Byen er på en gang moderne og samtidig findes der en række gamle små huse fra 1800-tallet, men et har de alle de fælles. Nemlig den næsten gratis opvarmning med varmt vand fra de vulkanske aktiviteter i og omkring byen.
Som et synligt bevis på den geotermiske energi, findes der mange svømme- og spabade i byen, hvor man kan få et dejligt varmt bad enten i almindeligt opvarmet vand eller i svovlbade, hvor vandet kommer direkte fra en gejser, og siges at have én eller anden helbredende virkning på kroppen.
På den kulturelle front byder Reykjavik på den nyeste trend inden for teater og musik, ligesom mere traditionelle forestillinger inden for al slags scenekunst kan ses.
En aften i byen kan man krydre med et besøg på en af de mange spændende restauranter, hvor fisk, lam og vildt er de tre mest populære retter på menukortet.
Nordlys over hovedstaden Reykjavik