Kalundborg og Røsnæs er undervurderet som turistdestinationer. Byen og halvøen har meget at byde på. Middelalderbyens huse  og den  femtårnede kirke er enestående ikoner i landet.Mens jeg langsomt går ad de toppede brosten i Præstegade, bliver stilheden i den gamle by budt  af  nogle alliker, der skræpper i et af den femtårnede kirkes spir. Det er faktisk allikerne, der har bidraget til byens navn Kalundborg. Bynavnet besår faktisk af  tre led : Kaa – lund  – borg. Kaa er det gamle navn for allike og lund henviser til at der på stedet  har været en lille lund, hvor allikerne holdt til,  mens borg henviser til byens første befæstning ”Vestre Forborg.

Området  omkring kirken med Præstegade og Adelgade er bebygget med nogle flotte og gamle middelalderhuse, som  anses for at være nogle af Danmarks  bedst bevarede middelalderhuse.  I Præstegade, hvor jeg går, ligger blandt andet et sten hus i nr. 23, som har været brugt til præstebolig. Denne bygning kan dateres helt tilbage fra  før reformationen i 1536, nemlig omkring 1200- tallet.

En anden spændende bygning i højbyen, som området kaldes omkring den femtårnede Vor Frue kirke, er  Bispegården i Adelgade på nordsiden af  kirken. Den var den katolske Roskilde biskops ejendom, og her boede biskoppen, når han besøgte Kalundborg. I dag benyttes Bispegården til  udstillinger  af forskellig art.  Et af de første huse i Adelgade, når jeg kommer fra tovet,  er  Gyths Gaard, hvor den dansk-norske forfatterinde og  nobelprismodtager  Sigrid Undset  blev født i 1882.

Lindegården – i dag museum

Vest for kirken på en skrående bakke ligger Lindegården, – en seks længet bindingsværksgård med to gårdspladser. Bygningerne er hvidkalkede og med rødt tegltag. Den ældste længe  menes at stamme fra begyndelsen af 1600- tallet. Hele komplekst er udbygget gennem årene  og  blev indtil begyndelsen af 1800- tallet brugt som købmandsgård. En ny ejer – murmester Jørgen P. Christensen –  købte gården i 1906 og ville rive den ned for at bygge boliger her. Men under forberedelserne til byggeriet stødte man på resterne af Esbern Snares borg. Derfor blev gården aldrig nedrevet, men blev i stedet fredet, og i dag  fungerer Lindegården som Kalundborg  Museum.

Omkring hele middelalderbyen var der faktisk to borger og med den femtårnede kirke som midtpunkt. Det første borganlæg, Vestborgen blev opført af Esbern Snare i 1167 som værn mod sørøverne, der hærgede kysterne langs fjorden. Det var  faktisk ruinerne af denne borg, som blev fundet ved Lindegården.

Esbern Snare som regnes for byens grundlægger, var i øvrigt bror til Absalon, der næsten samtidig byggede Københavns  slot, der hvor Christiansborg ligger i dag.

Den anden borg i byen bygget længere mod øst var Kalundborg slot, og det blev bygget af Valdemar Atterdag  formentlig omkring 1345. Dette slot blev et vigtig slot i Danmarks historien, idet  landets konger og stormænd ofte samledes på slottet i mere end 100 år til  politiske møder. Det var for øvrigt på Kalundborg slot at den senere kong Christian 2.  (Svenskerne kaldt  Chr. 2.  Christian Tyran på grund  af hans medvirken til det Stockholmske blodbad) sad fængslet fra 1549 til sin død i 1559.

En af landets vigtigste byer i Middelalderen

Kalundborg var i flere hundrede år i Middelalderen en af landets vigtigste byer og landets administrative hovedstad.  Hoflivet og stormændenes aktiviteter fandt sted i højbyen omkring kirken og på de to slotte. Men efter freden i Roskilde med svenskerne efter svenskekrigen i 1657-1660  mistede byen sin betydning som landets konge by.

Men hele  den spændende historie om byen  storhedstid i Middelalderen kan du læse om og se og høre om på det store museum på Lindegården.

I dag er der kun ganske få ruiner  tilbage fra de to borge  vest og øst for Højbyen.

Den femtårnede  kirke på det højeste sted i højbyen blev formentlig bygget af Esbern Snares datter og hendes mand Per Strangesen, og den stod færdig i 1220 måske efter mere end 20 års byggeri. Allerede fra færdiggørelsen blev  kirken på grund af dens arkitektur et ikon for landet og byen.

 Udefra se kirken stor ud, men jeg husker første gang jeg besøgte kirken i 1957 blev jeg skuffet over hvor lille den i grunden var indvendig. Men til gengæld var  arkitekturen pompøs. De fem tårne er symbolet på det ”himmelske  Jerusalem”, kan man læse i beskrivelsen af kirken  på museet. Grunden til denne betegnelse var  at mange adels- og stormænd   omkring  tidspunktet for byggeriet i begyndelsen af 1200- tallet drog på pilgrimsfærd til Jerusalem  – korstog  – for at redde den hellige stad, som muslimerne havde erobret.

De fem tårne

Inde i kirken er der fire meget  flotte granitsøjler, der bærer det meget tunge midter tårn. Søjlerne kunne da heller ikke klar byrden, og i 1827 faldt midter tårnet ned. Ingen kom til skade,  men der gik nogle år før der var skaffet penge til genopførelsen, og det knejsede først højt på   kirken i 1887. Det er 44 meter højt og firkantet, mens de øvrige fire tårne er ottekantet og  34 meter høje.

Midter tårnet  kaldes Maria tårnet til ære for jomfru Maria.  Forskellige helgener har givet navn til de øvrige  tårne. Mod øst Sankt  Anne, mod vest  Sankt Gertrud, mod syd Sankt Maria Magdalena og mod nord Sankt Chatarina. Selve kirkens grundplan  er formet som et græsk kors.

Den meget smukke altertavle – en af de smukkeste jeg  har set i Danmark,  – er udført af Lorentz Jørgensen i 1650 i bruskbarok. Det var  slottes lensmand Hans Lindenow og hans kone Elisabeth Augusta    (datter af Chr. 4 og Kirsten Munk) der betalte for altertavlen. Tavlen forestiller stort set  hele Jesus livshistorie fra fødsel til grav  med  blandt andet himmelfartsscenen, Jesu fødsel, den sidste nadver, korsfæstelsen og opstandelsen.

Kaalund Kloster

Efter min lille rundtur i middelalderbyen  begav jeg mig mod nordøst og kom først til den store plads, hvor der til venstre for mig ligger en stor lang gul bygning med rødt tegltag (tre etager) Denne kæmpebygning  på 87 meter og med to stokværk er resterne af Kaalund Kloster opført i 1752 af general  Christian Lerche til Lerchenborg. Oprindelig lå her tidligere i Middelalderen et Gråbrødrekloster, bygget i 1239. Kort efter reformationen blev klosteret omdannet til ladegård for Kalundborg slot. Hovedbygningen   fra klostret  ligger her flere hundrede år efter at slot og ladegård  forsvandt. Blandt andet  har det fungeret som kostskole og konfektionsfabrik,  og de senere år været administrations bygning for nogle af kommunens aktiviteter, efter at kommunen har istandsat bygningen med nænsom hånd.

Fra pladsen ved Kaalund Kloster kommer jeg hen til byens hovedgade i den tidligere Nedre by Kordilgade, der i dag er gågade en væsentlig del af strækningen til Sct. Jørgensbjerg.

 I starten af Kordilgade ligger også nogle spændende bygninger fra Middelalderen. På hjørnet af Lindegade og Kordilgade eksempelvis en velbevaret bindingsværksbygning opført i 1781 og lige overfor ligger Apoteket fra 1753. På den anden side af gaden i Kordilgade nr. et ligger Ole Lundsgård opført i 1777. I dag drives hotel fra ejendommen.

Sct. Jørgensbjerg

For enden  Kordilgade går det op ad bakke og gaden hedder Sankt Jørgensbjerg opkaldt efter byens  hospital for spedalske formentlig opført i slutningen af 1400- tallet. På hjørnet af Sct. Jørgensbjerg og Kordilgade, lå i øvrigt Kalundborg Bryghus i en årrække i 1900 -tallet.

Midt i Kordilgade går der en trappe op til Møllebakken, hvorfra der er en strålende udsigt over byen mod syd med den store havn med Novos fabrikker til venstre, og med Asnæs kraftværket  og olieraffinaderiet på Asnæssiden overfor byen. Møllebakken blev oprindelig kaldt Rubanken eller Rubjerget. Stednavnet kendes helt tilbage fra 1442, men allerede to hundred år tidligere blev den første mølle formentlig rejst på bakketoppen. I 1642 var der  eksempelvis  seks møller  på bakken. Igennem flere hundrede år gav møllerne således energi til forskellige håndværk. Den  sidste mølle blev enten revet ned eller brændt i slutningen af  1800- tallet.

Kalundborg har således en meget interessant fortid, og byen er nok rent turistmæssigt undervurderet, men de senere år er turistorganisationerne dels i byen og dels Visit Vestsjælland begyndt at markedsføre byen som turistdestination, ikke mindst halvøen Røsnæs.

Driftig by

I dag er Kalundborg  en driftig by med et blomstrende erhvervsliv.  Efter min realeksamen  i 1958 tog jeg en handelsuddannelse på Motorfabrikken Bukh i byen. Her producerede vi små dieselmotorer til fiskerbåde  ligesom fabrikken producerede Danmarks eneste traktor, BUKH traktoren. Fabrikken var ejet af A.P. Møller Koncernen.

Efter min uddannelse  blev jeg indkaldt til aftjening af mine værnepligt i  1962. Men efter nogle år  på Grønland og i Israel arbejde jeg igen i foråret i  1967 i en kort periode på fabrikken inden jeg  startede på studenterkursus i København. Men jeg besøgte  regelmæssigt mine forældre  i Rørby og i efteråret  1968  arbejdede jeg en kort periode i mine  ferier  for at tjene til mine studier på byggeriet af Novos første fabrik i Kalundborg. Senere kom jeg igen til Kalundborg hvor jeg i efteråret 1974 og frem til 1. januar 1976 arbejde som journalist på Kalundborg Folkeblad.

Gensyn med byen i 2020

Jeg glemte således  ikke min hjemegn og indtil 1998, da min mor døde (min far døde i 1992)  – besøgte  jeg regelmæssigt mine forældre i Ubby. Men siden  1998 har jeg kun besøgt Kalundborg en enkelt gang, da jeg skulle til Samsø.

Men  her i sommer fik jeg en rundtur i byen og så den fantastiske udvikling de sidste 10-15 år. Min guide var byens dynamiske borgmester Martin Damm, som levende fortale om byens udvikling.

Efter   krigen var byen lidt af en soveby med under 10.000 indbyggere.

Men  midt i halvtredserne fik den daværende borgmester – grosserer Jørgen Hagemann Petersen  (borgmester fra 1954 til 1978) – gang i erhvervsudviklingen. Han  var med  at ændre byen fra at være en søvnig provinsby til at blive en topmoderne industriby med etablering af  Esso olieraffinaderiet i 1959, lidt senere Danmarks største kraftværk Asnæsværket i 1962,  Carmen Curleres i 1965 og  en gipsfabrik Gyproc  og Novo i 1969.

Insulin eventyr

I 1969  startede Novo  Nordisk insulin eventyret med den første fabrik i byen.  Et erhvervseventyr, der  i dag har udviklet sig til at Norvo  Nordisk og Novo Enzymes er byens største virksomhed med flere tusinde medarbejdere. I dag fremstilles omkring halvdelen af verdens insulin på firmaets fabrikker i byen.

Især efter kommunesammenlægningen  af en række kommuner omkring Kalundborg  i 2005 begynder erhvervsudviklingen igen at tage fart,  og efter at Martin Damm blev borgmester i 2010 skete der meget. I dag har byen  omkring  18.000 indbyggere og kommunen cirka 50.000 indbyggere.

Gyproc og Asnæsværker er her stadig og sidstnævnte stoppede her i sommer at producerer el baseret på kul, og er gået over til biobrændsel.  Nye industrier er kommet til og her kan blandt andet nævnes at seneste  er Chr. Hansens Fabrikker flyttet til Kalundborg .

Det skal også lige nævnes at byen er en gammel færgeby. I 1840-erne blev der oprettet en fast færgedrift mellem Kalundborg og Århus,  men  i dag er der kun en rute tilbage, som går til Ballen på Samsø. Men en overgang fra 1960-erne til begyndelsen af 2000  var her flere ruter mellem Kalundborg  og Jylland blandt andet  Juelsminde -Kalundborg Linjen, Hurtigruten til Århus  med flere.

Mange færger har gennem årene sejlet fjordens vand  tynd. Selvom der kun er en færgerute tilbage i dag, så har  en anden type passagerskibe indtaget molene i byen, idet  de store krydstogtsskibe  anløber byen cirka 25 gange årligt (dog ikke i 2020/21 som følge af COVI 19).

 Krydstogsgæsterne besøger blandt andet  Lerchenborg Slot og flere af attraktionerne med den enestående natur på Røsnæs, samt den gamle middelalderby i Kalundborg med  byens ikon  den femtårnede kirke.