I romertiden besøgte og boede kejserne Augustus og Tiberius på den berømte ø. I moderne tid har også H. C. Andersen og maleren Købke besøgte øen, men en af de mest spændende beboerne i nyere tid er den svenske læge Axel Mundte.

”Men det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus, at al verdens skulle skrives i mandtal”. Vi kender alle begyndelsen på juleevangeliet skrevet af evangelisten Lukas, men få kender til at kejseren, som i sine 45 år fra 27 f. Kr. og til 14 år efter Kr. som kejser over det romerske folk, faktisk var en dygtig og vellidt enehersker. Kun få kender også til at kejseren i året 29 f. Kr. købte øen Capri, og den fik da det latinske navn Capreae, måske ”Gedernes ø”. Augustus byggede her et eller flere sommerhuse, eller villaer, som sommerboliger kaldes på øen. Augustus var gift med Livia Drusilla. En dag fik han i en af Roms gader øje på en dejlig kvinde, som imidlertid var gift og gravid med en anden mand. Men som kejser havde han åbenbart hals og håndsret over borgerne, så han ville have Livia Drusilla, og giftede sig med hende og hun måtte forlade sin mand for at blive kejserinde. Kejseren selv havde ingen børn, men kort efter brylluppet fødte Livia en dreng, sin første mands barn, som fik navnet Tiberius.

Kejser Tiberius boede 10 år på Capri
Kejser Augustus havde som nævnt ingen børn, men for at skaffe sig en arving til kejsertronen adopterede han flere drenge, og unge mænd. Men en efter en døde de på mystisk vis og legenden lyder, at det var Livia, der havde en finger med i spillet. For ved at rydde de forskellige adoptivsønner af vejen, håbede hun på, at hendes egen søn Tiberius en dag kunne blive kejser. Hendes list lykkedes, da kejser August på et sent tidspunkt i sit liv adopterede Tiberius, som da også blev hans efterfølger som kejser. Han kunne lige som sin stedfader god lide Capri og opholdt sig her de sidste 10 år af sit liv fra 27 til 37 e.kr. Han byggede ikke færre end 12 villaer på den smukke og dengang afsides ø, set fra Rom. Ruinerne af flere af villaerne kan ses på øen i dag, den flotteste er Vila Jovis. Der er på Capri gjort fund fra stenalderen, men i bronze- og jernalderen synes øen at have været ubeboet; i 500-tallet f.Kr. blev byen Capri befæstet med en bymur. Af frygt for sørøvere trak befolkningen sig i løbet af 900-tallet væk fra bebyggelserne ved kysten og slog sig ned i bjergbosættelserne Capri og Anacapri. Efter en nedgangsperiode, blandt som følge af sørøverangreb og pest, blev Capri i 1800-tallet igen genstand for opmærksomhed. Det skyldtes især, at naturfænomenet Den Blå Grotte, der allerede havde været kendt i antikken i 1826 blev genopdaget.

Axel Mundte kommer til Capri i 1875
Blandt de mange kunstnere, der i 1800 tallet blev vidt betaget af øen var også den svenske læge og forfatte Axel Munthe. I en alder af kun 25 år, kom han til øen i 1875.
Han skulle som så mange andre kendte personer besøge den berømte ø. Han gik op ad den fønikiske trappe, så langt han kunne komme op. Han var totalt betaget af udsigten og på et senere tidspunkt kom han tilbage og købte vingården Villa San Michele, som lå, der hvor den fønikiske trappe sluttede og med en fantastisk udsigt over Napoli bugten med Vesuv i baggrunden. Aksel Mundte vendte i slutningen af 1880erne tilbage til Capri, og ville udvide villaen 300 meter oppe på bjergsiden. Det viste sig, at der på vingårdens grund lå ruiner af en af kejser Tiberius’ 12 villaer. Ved udgravningen af denne fandt man søjler og statuer i et stort antal, og alle fund blev genbrugt i Axel Munthes villa. Han boede selv på Capri i årene 1896-1910.
Ved Axel Munthes død i 1949 blev villaen overdraget til den svenske stat, som nu ejer og driver villaen. Entreindtægten bruges til vedligeholdelse af villaen og overskuddet bruges til svenske studenters ophold på Capri for at studere italiensk sprog. På rundgangen kommer man gennem hele huset og haven. Der er en lille koncertsal, hvor der lejlighedsvis arrangeres koncerter.

Fra denne tid han delte sin tid mellem Rom og Capri . I 1892 blev Munthe læge for den svenske kongefamilie. I særdeleshed som personlige læge for kronprinsesse , Victoria af Baden , og han fortsatte i som hendes livlæge, mens hun var Dronning , indtil hendes død i 1930. Victoria led af svær bronkitis og muligvis også tuberkulose. Munthe anbefalede, at hun af helbredsgrunde tilbragte sine vintre på Capri. Fra efteråret 1910 rejste hun til Capri, og fra da af og indtil sin død tilbragte hun det meste af året på Capri hos Mundte . Her hjalp hun ham med at arrangere aften koncerter på San Michele, hvor dronningen spillede klaver.

Mundte og den svenske dronning Victoria
Axel Munthe talte flere sprog, svensk , engelsk , fransk , italiensk flydende samt en smule tysk . Efter sit medicinstudie i Sverige og Frankrig, bosatte han sig i Frankrig, hvor han åbnede sin første praksis. Han var først gift med en svensk kvinde, senere i 1907 blev han gift med en engelsk aristokrat, Hilda Pennington-Mellor. Munthe havde en filantropisk karakter, ofte behandlede han de fattige uden betaling. Han var en utrættelig fortaler for dyrs rettigheder, køb af jord for at skabe et fuglereservat nær sit hjem i Italien, gik ind for forbud mod smertefulde fælder, og holdt kæledyr blandt andet en ugle og en bavian, og mange forskellige slags hunde. I 1890 løb han tør for penge til renoveringen af villaen, og han åbnede en praksis i Rom, der tilbød behandling til udenlandske notabiliteter samt den lokale befolkning.

Dronningens delte også Mundtes kærlighed til dyr.

Deres nærved førte til mange rygter blandt andet at dronningen og Mynthe skulle være kærester, men det er ikke blevet dokumenteret, selvom Mundte tilbragte mange somre uden sin nærmeste familie i sin elskede villa San Michele på Capri. Munthe udviklet en øjensygdom, som til sidst gjorde ham næsten blind og ude af stand til at tåle den lyse italienske sollys. På dette tidspunkt vendte han tilbage til Sverige i en årrække og skrev bogen ”The story of San Michele”, udgivet i 1929. Den blev godt modtaget, og blev oversat til omkring 45 sprog. I Sverige blev hans øjne opereret og han blev igen i stand til at se og tilbragte adskillige år på San Michele før han vendte tilbage til Sverige i 1942. Han tilbragte de sidste år af sit liv som den svenske kongens officielle gæst. Indtil han død i 1949.

14000 indbygger og masser af turister
I dag har kalkstensklippe øen omkring 14.000 fastboende indbyggere, men i feriesæsonen måske 4 til 5 gange så mange turister. Øen er cirka 6 km lang og 3 km bred med Monte Solar på 589 meter, som det højeste punkt. Hovedbyerne er Capri med 7200 indbyggere og Anacapri med 6000 indbyggere. De mange turister præger bybilledet overalt og mange steder ses nedslidningen af øen da også. Mange internationale kunsterne, skuespillere, rigmænd mv. har deres villa på øen, men der er dog også mulighed for overnatning på hoteller til almindelige turister, selvom luksushotellerne med skyhøje priser er i overtal. Prisniveauet i butikkerne, hvoraf der er mange, er da også højt.
Den lille klippeø der engang for tusinder af år siden var landfast med Sorrento halvøen, har omkring 17 km kystlinje ud til det klare blå Middelhav, men de fleste steder går klipperne lodret ned i havet. Således også ved øens berømte seværdighed, Den blå Grotte.
Byen med smalle og stejle gader

Marina Grande
Man ankommer til øens lille havn, Marina Grande. Herfra finder al transport sted enten til fods, med tovbane, på scootere eller i hæsblæsende tempo med øens åbne minitaxier eller små busser. Det foregår så hurtigt og nogen gange synes vi som turister, halsbrækkende, men chaufførerne kende åbenbart de snirklede og stejle veje lige så godt som deres egne buskelommer. Man kan komme til den blå grotte enten i bil eller sejle fra Marina Grande. Capri og Den blå Grotte blev besøgt af H. C. Andersen på en af sine mange rejser i Europa og han var måske den første i litteraturen til at beskrive stedet for andre. Det gjorde han i sin bog ”Improvisatoren fra 1835”. Den danske kunstmaler Købte har også besøgt øen og malet derfra.

Hvor er ikke er bebygget på øen, findes store oliven – og citronlunde og en specialitet ligesom i Sorrento, er en citronlikør lavet af citronsaft, alkohol, vand og sukker. Limoncello kaldes likøren og der er masser af butikker, hvor man tilbyder smagsprøver.

Faktaboks:

Fra Napoli er der ferle daglige bådafgange til Capri
Bus og tog til Sorrento, hvorfra der også er bådforbindelse til Capri
Sorrento er et udmærket udgangspunkt for besøg i omegnen:
Sorrento er ikke nær så dyr en by at bo i som Capri
Pompei, Vesuv, Amalfikysten (en af de smukkeste i Europa)
Capri, Positano