Mens verden åbner sig mere og mere op i takt med at befolkningerne bliver vaccineret, kan vi begynde at planlægge en tur til USA. I første omgang får du her inspiration til at besøge de store nationalparker i Californien. Her er der masser af udendørs aktiviteter, som netop på grund af Corona er nogen af de første aktiviteter der bliver adgang til. Men læs her om de fantastiske smukke naturlandskaber i disse parker øst for San Francisco.
Organisationen De amerikanske Nationalparker kunne for fem år siden fejre 100 års jubilæum. Nationalparkerne skylder deres eksistens til den fra Skotland indvandrede naturalist og skribent John Muir. Da han var 11 år gammel immigrerede hans familie til Wisconsin i USA. Senere i 1868 efter omfattende rejseri rundt i USA slog John Muir sig ned i San Fransisco. Hele sit liv viede han til naturbeskyttelse, og han var den direkte initiativtager til oprettelsen af USA’s første nationalpark Yellowstone i 1872. Derefter fulgte Siquena og Yosemite nationalparkerne i 1890.
John Muir
Oprettelsen af disse nationalparker var indirekte startskuddet til den omfattende naturbeskyttelse som John Muir via rejser beskrev og i artikler kæmpede for hele sit liv. Han nåede dog ikke at opleve at der blev vedtaget en generel lov om Nationalparker i USA. Det skete med National Park Service Organic Act i 1916 med det formål “at bevare landskabet, de naturlige og historiske elementer samt dyrelivet, og gøre det muligt at få glæde deraf på en sådan måde, at de vil forblive ubeskadigede til glæde for fremtidige generationer”.
John Muir, der er blevet kaldt nationalparkernes fader, døde to år før kongressen vedtog loven om nationalparkerne og derfor fejrer 100 år i år. Det er blandt andet sket med produktion af en utrolig spændende og smuk film, som er optaget i en lang række nationalparker fra nord til syd og øst til vest i USA og med tale af skuespilleren Robert Redford. Filmen går sin sejrsgang verden rundt i øjeblikket.
Nationalparkerne er populære ikke alene hos udenlandske turister, men også den amerikanske befolkning nyder at besøge den ualmindelige smukke natur i de 58 registrerede nationalparker i USA. Alene i 2015 besøgtes parkerne af 305 millioner mennesker. Det vil altid være et spørgsmål om temperament hvilken park du som gæst synes er flottest og mest storslåede, men parkerne byder på alt lige fra slugter, bjergelandskaber, vulkanområder, prærieområder til vådlandsområder. I I denne artikel her besøger vi tre af de parker, som John Muir var med til at grundlægge, Kings Canyon Nationalpark, Yosemite National Park og Siquena National Park. I disse parker kan du blandt andet møde nogle af verdens højeste træer. – ”redwood” træerne som de populært kaldes. Der er tale om et fyrretræ med en rødlig park og disse træer, som gror langs Californiens kyst på en strækning fra San Francisco området og nord på til grænsen til Canada, findes i flere forskellige arter.
Vi står og betragter et kæmpetræ, som rejser sig over 100 meter højt foran os. Der er tale om et såkaldt mammut træ, som er et af de største i verden. Det ligger i Sequoia & Kings Canyon National Park i Californien . Træet menes at være mellem 2300 og 2700 år gammelt. Barken er nærmest rød og meget ru og de første 50-60 meter op ad stammen er der ingen grene, hvorefter grenene stikker ud i alle retning til toppen god 100 meter oppe. Den 20-30 cm tykke bark – der ikke indeholder harpiks – beskytter i øvrigt disse giganttræer mod ildebrand.
Træet blev navngivet i 1879 af James Overton, som havde tjent i den amerikanske borgerkrig under general William T. Sherman – der også har lagt navn til den amerikanske M4 Sherman kampvogn. Først i 1931 fastslog man at træet var verdens største, og det samlede rumfang af ved blev et anerkendt mål for den samlede størrelse af et træ (modsat f.eks. længde, alder og tykkelse). Her ved giganttræet lå for nogle år siden en lille landsby med 300 hytter, moteller og restauranter for at storbymennesker kunne bo midt i den storslåede og vilde natur.
I 1950 fældede man endda et 2.200 år gammelt redwood-træ, fordi det hældede faretruende over nogle af landsbyens hytter. Nationalparken modtager mellem 1 og 2 millioner besøgende hvert år. Dette sammen med mange års opførelse af bygninger og parkeringspladser til de mange besøgende har betydet at jorden i parken (bl.a. ved General Sherman) nu lider af traktose. Derfor valgte myndighederne i 1999 at fjerne hele landsbyen. Tilbage er kun nogle få træhytter af historisk værdi heriblandt et af de nedlagte hoteller, som nu fungerer som Giant Forest Museum.
Museet viser meget illustrativt, hvor mange elefanter og blåhvaler, der skal stables oven på hinanden for at matche et redwood-træ.
Eller hvor mange vognbaner der forsvinder, hvis man planter træet på en motorvej. Snyltere, sygdom eller dyr kan heller ikke få bugt med redwood-træerne, som bliver ved med at vokse til de er godt 3.000 år gamle.
Vandfald
Efter besøget her ved dette kæmpetræ kørte vi til besøgscentret Lodgepole i Kings Canyon Nationalparken. Her stillede vi bilen og gik ad en sti til det 152 meter høje Tokopah vandfald. Her er det også mulighed for at komme ned i drypstenshulen Crystal Cave, der byder på en spændende verden af stalagmitter og stalaktitter.
Et andet sted i parken er der igennem et af de faldne kæmpetræer lavet et hul, så vejen går igennem træet.
En anden aktivitet i parker en et besøg ved Moro Rock. Et par kilometer før klippen er der en parkeringsplads, hvorfra der kører en shuttelbus i weekender. Vejen indtil Moro Rock er kun åben hverdage og kun i sommermånederne. Moro Rock ligger i cirka 2000 meters højde!
Da vi når selve klippen, skal vi klatre op af en trappe via 400 trappetrin, og det er ikke ufarligt tæt på den dybe kløft. På toppen er er imidlertid en flot udsigt fra klippen ud over store dele af parken og i klart vejr ser vi mod øst toppen af Mt. Whitney.
For at komme til hjerte af Kings Canyon National Park skal du køre ad en cirka 65 km lange vej gennem det storslåede landskab. Da vi når bunden af Kings Canyon er vi dybere nede end i Grand Canyon.
Her fra bunden er der næsten 2.500 meter op til toppen af bjergsiderne. På vejen ned ses i maj og juni en lang række imponerende vandfald, hvor det skinnede hvide vand sprøjter ud over klippesiderne og falder mange hundrede meter ned.
Turen ender blindt ved Cedar Grove en lille by. Herfra er er flere muligheder for vandreture i de smukke omgivelser. Blandet andet er der en vandretur på cirka 5 timer tur retur ind til tågernes vandfald Mist Falls.
Dækket af skov
Størstedelen af de tre nationalparker er dækket af nåleskov og er et bjergområde, der ligger i en højde fra cirka 600 meter over havet til godt 4.000 meter over havet. Elve, søer, enge, vandfald, stejle granitklippesider flere hundrede meter høje, og snedækkede bjergtinder, udgør den store park. I syv måneder af året er området knuget i vinterens favntag af sne og is. (Der er bl.a. mulighed for alpin skisport fra oktober til april).
Men i april/maj vågner alt til live, alt eksplodere i et væld af farver og i den korte tid, inden vinteren igen bliver herre i området, skal slægten videreføres, hvad enten, der er tale om blomster eller dyr. Mange sjældne blomster og planter findes i parken, ligesom her findes sorte bjørne, der ikke går af vejen for at plyndre camping gæsternes madkurve, derfor advares man mod disse sorte kæmpedyr, som ikke er til at spøge med.
Overalt ses jordegern vimse rundt og spise kogler. Krondyr og råvildt findes også i parkerne. På de højeste tinder er der gletschere, hvis is om sommeren smelter og danner rivende elve og brusende vandfald, som nogle steder har et fald på flere hundrede meter.
Det er i øvrigt muligt at fiske blandt andet ørreder i de vilde elve og blanke søer – når man har sikret sig licens.
Der eksisterer tre typer af “sequoia sempervirens”, der vokser langs Stillehavet, “sequoiadendron giganteum”, der vokser på Sierra Nevadas vestlige bjergsider, altså i Yosemite National Park, Sequia National Park og Kings Canyon, samt den tredje type “metasequoia glyptostroboides”, der vokser i Kina.
Det højeste nulevende træ gror i “Muir Woods” nationalparken opkaldt efter netop John Muir cirka 600 km nord for San Francisco. De højeste træer her er op mod 125 meter høje, og menes at være omkring 3.000 år gammelt.
www.visitsequoia.com