Skt. Petersborg kan opleves på mange måder. Til fods ser man mest og fornemmer byens puls bedst, og mange af seværdighederne ligger i gåafstand fra centrum, men der er også turbusser. Men en byrundtur med båd er også en måde at opleve byen på. Overalt står folk med megafoner og tilbyder bådture rundt i byens kanaler, og dem er der masser af. Da kejseren byggede Skt. Petersborg blev han inspireret af både Amsterdam og Venedig.

Med metro til centrum

Sankt Petersborg i Rusland er kun godt 300 år gammel, men har i sin korte eksistens haft en meget omtumlet tilværelse. Byen har masser af seværdigheder, der fortæller om dens udvikling fra kejser Peter den Stores grundlæggelse i 1703 og frem til i dag. Byen ligger ved floden Neva og her bor næsten seks millioner mennesker.     

Efter ankomsten til Skt. Petersborg gik det rimeligt hurtigt med at komme igennem paskontrol og fåvores kufferter. På p-pladsen foran lufthavnen gik en minibus til en metrostation cirka 10 km nærmere byens centrum. Den tog vi- Marianne min kone og jeg- , og det kostede kun cirka fem kroner for bus og metro. Da vi skulle ned på metrostationen, fortalte en ung pige, som åbenbart kunne se, at vi var turister, os venligt, hvilken vej vi skulle ned til perronen og i hvilken retning vi skulle tage toget mod centrum. Alene nedkørslen med den rullende trappe, der gik meget stejlt ned til metroen, var en oplevelse i sig selv. Det kan varmt anbefales at tage denne forbindelse. Det tog kun 25 minutter fra lufthavnen til vi stod af på metrostationen Nevsky Prospekt.

Hotel Rachmaninov

Hjemmefra havde vi booket det lille meget specielle hotel ”Rachmaninov”, der ligger i centrum –  kun et minuts gang fra hovedgaden Nevsky Prospekt og Kazansky katedralen. Hotellet åbnede i 2003 og siden har ejeren købt en lang række antikviteter og har løbende kunstudstillinger og fotoudstillinger på hotellets vægge og døre til værelserne. Man kan næsten sige, at der er tale om et mindre museum eller kunstgalleri. Hotellet ligger i et tidligere handelshus, og er opkaldt efter den verdensberømte komponist Sergei Rachmaninov. Det var hans tante, der ejede huset, og mens den unge mand gik på musikkonservatoriet i Skt. Petersborg boede han i par år i huset, som nu bærer hans navn.Selve hotellet ligger på tredje og fjerde sal og har 26 værelser. Her er en hyggelig hjemlig atmosfære på hotellet, hvor alle kommer hinanden ved. Hotellet har i stueetagen et foto-galleri “Rachmaninov haven”, som ligger i en lille rolig gård bag porten til gaden. Der er ikke tale om et luksushotel, men et specielt, hyggeligt hotel med en god service fra det meget hjælpsomme personale.

Blodkirken

Den første seværdighed jeg besøgte var Blodkirken. Den ligger kun fem minutters gang fra hotellet i en sidegade til byens hovedgade Nevsky Prospekt.

Kirkens rigtige navn er Kirken af Frelserens Spildte Blod. Den har flotte løgkupler og er bygget på det sted, hvor kejser Alexander II blev dødelig såret under et attentatforsøg den 1. marts 1881. Det var hans søn kejser Alexander III, der fik kirken bygget.

Når man kommer ind i kirken, ser man glasmosaikker overalt. Der er mere end 7500 kvadratmeter mosaikker, der forbinder mordet på kejseren med korsfæstelsen i form af en lang række bibelske motiver.Mosaikkerne er en blanding af modernistisk- og byzantinsk stil.

Vinterpaladset

En anden seværdighed som er et must, er Vinterpaladset, der ligger ud til Nevafloden.

På pladsen foran Vinterpaladset står Alexandersøjlen, som blev rejst for at fejre sejren over Napoleon i 1812. Den 47,5 meter høje granitsøjle er skåret ud af et finsk bjerg i ét stykke.  Der er tale om en stor plads – måske fire gange så stor som Rådhuspladsen i København – og længst til højre i Vinterpaladset er indgangen, hvor folk allerede stod i kø klokken 10.00 om formiddagen for at komme ind. Det tog en halv time og så var jeg inde. Det er forbudt at fotografere i Vinterpaladset, så rygsæk med kamera måtte afleveres i en garderobe. Vi fik et flot prospekt over Eremitagens indretning med de mange rum med udstillinger af forskellige slags.Der er over 1.000 rum med over 3. millioner kunstværker, så det er umuligt at nå det hele på en enkelt dag.

Vi gik rundt i det store museum i tre timer og blev meget overvældet af al den rigdom og pompøsitet, som Vinterpaladset er udstyret med. Museet omfatter så ødsle mængder af luksus, at man begynder at forstå, hvorfor der blev revolution. Vægge, lofter, gulve og møbler er kunstværker i sig selv, og mængden af guld virker næsten blændende. Grunden til kunst-samlingerne blev lagt af Katarina den Store, der regerede fra 1762 til 1796. Hun købte kunst overalt i Europa, og på et tidspunkt kunne end ikke Vinterpaladset rumme mere kunst. Til kunsten byggede hun derfor Den lille Eremitage og senere den Store Eremitage.

Nær Vinterpaladset ligger en anden af kejsernes kæmpebyggerier, Isaac-katedralen, der er verdens fjerdestørste kuppelkirke og med plads til omkring 10.000 mennesker. Der er ingen hvide vægge i kirkerummet. Alt er dekoreret med malerier, mosaikker, figurer og marmor-skifter. Kirken rummer over hundrede vægmalerier, hvoraf mange er på adskillige hundrede kvadratmeter.

Peter og Paul fæstningen

På den anden side af Nevafloden overfor Vinterpaladset ligger Peter og Paul fæstningen på Hareøen. Inde på fæstningsområdet ligger Peter og Paul Katedralen med det 122,5 meter høje spir belagt med bladguld og på toppen en engel, holdende et kors over sig. Katedralens spir er det højeste vartegn i byen, og det blev bygget mellem 1703 og 1733 af kejser Peter den Store. Inde i katedralen findes de jordiske rester af alle de russiske kejsere og kejserinde fra Peter den Store til Nikolaj II, Ruslands sidste kejser. Den næstsidste kejser Alexander III var gift med den danske prinsesse Dagmar. Hun flygtede under revolutionen i 1917 via Krim til Danmark og her døde hun i 1928 og blev begravet i Roskilde domkirke. I 2006 blev hendes kiste overført til Skt. Petersborg og hun er nu gravlagt ved siden af sin mand i Peter og Paul Katedralen.

Sommerpaladset

Lige neden for Vinterpaladset afgår der hver time en flyvebåd til Peter den Stores sommerpalads Peterhof, der ligger ud til den finske bugt cirka 30 km vest for Sankt Petersborg. Flyvebåden lægger til ved en lang bådebro og her er rigtigt mange turister denne dejlige sommerdag, hvor temperaturen nærmer sig cirka 30 grader.  Af sprogenes mangfoldighed kan man høre, at langt de fleste turister er russere fra alle dele af det russiske rige. Alle er velklædte og det vidner om, at det er de nyrige, som nu har råd til at være turister i deres eget land.

En lang sti går op mod paladset, der ligger højt for enden af stien cirka en km borte fra anløbsbroen. Omkring paladset er indrettet en park på 800 hektar med springvand, skulpturer, haveanlæg og kunstige vandfald. Slottet er 270 meter langt og ligesom Vinterpaladset er der i værelserne en overflod af guld og skulpturer om muligt endnu mere vulgært end i Vinterpaladset.

Desværre stod alle tekster og forklaringerne på russisk, så jeg købte en lille guidebog på engelsk, så vi fik mere ud af besøget på slottet.

Restauranter

Under opholdet i Skt. Petersborg skulle byens restauranter naturligvis udforskes. Den første dag besøgte vi et par lokale restauranter. Her talte man kun russisk, men vi fik forklaret, at vi gerne ville have en forret med fisk. Stor var min forbløffelse, da vi fik serveret en russisk bondesuppe.

Jeg opgav at forklare, at det var noget andet på spisekortet jeg havde bestilt, da ingen i restauranten talte engelsk. Derfor spiste vi bondesuppen og bestilte en øl hertil, men restauranten havde kun alkoholfrit øl viste det sig og øllen smagte ligesom bondesuppen ikke af meget. Vi besøgte også den eksklusive restaurant ”Terrassa”, på sjette sal med en stor terrasse med udsigt over Skt. Petersborg. Her skal man bestille bord i forvejen ellers er der som regel optaget. Hvide duge og langs terrassekanten nærmeste lænestole. Jeg fik en dejlig middag, og nød den gode betjening. Prisen var helt på dansk niveau og absolut et sted jeg kan anbefale. Restauranten ligger på Kazsanska gaden nr. 3A lige ved siden af den store Kazanska katedral.

Hvide nætter

Man taler om ”De hvide nætter” i Skt. Petersborg, og nætterne i juni, juli og begyndelsen af august er meget lyse med kun tusmørke mellem klokken 02.00 og 04.00.Der er mange mennesker på Nevsky Prospekt hovedgaden, der er fire km lang og de er velklædte og høflige og man fornemmer, at der er en god stemning i byen.Man kan gå ubesværet rundt i Skt. Petersborg. Der er ingen som forulemper én og man kan fotografere overalt, kun indendørs i de store museer er der restriktioner.

Dog skal man som i alle storbyer være opmærksom på lommetyve. Pludselig står de bag og foran dig og så er det med at komme væk. Befolkningen i Skt. Petersborg er nået langt siden revolutionen i 1989, men det vil nok tage et par genrationer, inden man kommer korruption og bureaukratiet til livs. Men den unge generation ser ud til at nyde friheden.