Smagen af Røsnæs på flaske

Vineventyret i Nordvestsjælland startede i 2008 – i dag  er Dyrehøj Vingaard Danmarks største vingård.

Det er nok kun få, der havde forestillet sig for 15 år siden, at Røsnæs skulle blive center for dansk vindyrkning. Men ikke desto mindre er det tilfældet med vineventyret på Røsnæs. Det hele startede da  svineproducenten Tom  Christensen i 2007 købte Dyrehøjgård  yderst på halvøen Røsnæs vest for Kalundborg. Efter at Tom  havde købt gården fik han   at vide af en nabo, at egnen egnede sig godt til vindyrkning  – derfor dyrkede naboen vin. Tom tænkte nærmere over forslaget fra naboen, og han gik i gang med at indhente viden om vindyrkning i Danmark. Han fandt blandt andet et bachelor projekt fra to geografistuderende, som fastslog at de sydvendte skråninger på Røsnæs kombineret med det milde klima og Røsnæs’ specielle jordbund, var velegnet til at  dyrke vin,  Det var  den gode kalkholdige jord  parret med et relativt milde klima, der gav grundlag for at der kan dyrkes kvalitetsvin  på Røsnæs. Den gode vinvenlige jordbund stammer fra sidste istid, hvor en kalkholdig jord af ler, sand , grus og sten blev efterladt, da isen trak sig tilbage.

Studier i Sydtyskland

Tom Christensen gik  i gang med at sætte sig godt ind i vindyrkningens mysterier og  rejste i første omgang til Freiburg i Syd Tyskland ikke langt fra Alsace. På et vinforskningscenter i byen blev der forsket i druesorter, der kunne klare et køligere klima. Tom  tog springet og købte de første vinstokke  som var fremavlet med henblik på dyrkning i Danmark.

Og siden  2008 har han årligt plantet flere og flere vinstokke, således  at  omkring 10 hektarer af gårdens jorder  i dag er tilplantet med omkring 40.000 vinstokke.  Målsætningen for Tom, – der i dag kalder sig for vinbonde – , var, at der skulle fremstilles topvine på international niveau. Og det er lykkedes, idet vingården de senere år har høstet flere internationale priser. Da jeg kom ind i vinbaren og butikken   følte jeg mig henlagt til en vingård  enten i Italien, Australien eller i Californien – opsætningen og indretningen var meget hyggelig og jeg følte mig med det sammen velkommen.Bettinna Newberry,  der  er søster til tom –  tager sig af kontakten udad til og rundvisning m.v.

Hun fastslår, at det netop er målet at skabe en  stemning i vinbar og  butik, som de fleste danskere kender fra besøg på vingårde overalt i verden. ”Og tilsyneladende  er det lykkedes, idet  vi får mange roser  for vores indretning”  siger Betina

Langsom modning

”Vi laver vin fra druer, der har en langsom modning, og vore sorter er tilpasset klimazonen her    på Røsnæs. Vi benytter vinstokke, som er svamperesistente – det betyder at vi ikke skal sprøjte dem med svampemidler, og derfor dyrker vi vores vinmarker efter økologiske principper selvom vi ikke er anerkendt som økologisk producent. Udover fremstilling af vin fra egne marker udnytter vi vores anlæg ved at lave lønproduktion fra 25 – 30 andre vingårde her i Danmark. Vi producerer selv omkring 50 tons druer hvert år, og mellem 20 og 30 tons får vi i lønproduktion”, fortæller Betina Newberry og fortsætter: Vi producerer cirka 10 procent af dansk vin (cirka . 20 % kommer fra Røsnæs) og vores  rimelig store produktion betyder, at vi  har seks  heltidsansatte  Jeg selv, min bror, Tom, der ejer stedet,  husets vintroldmand er new zealandske Zachary Brierley, der  styrer produktionen af vin, en maskinmester og en ung trainee og  en medarbejder i butikken. Høsten finder sted omkring 25 dage fra oktober og til begyndelsen af november. Alle vindruer bliver  håndplukket og til arbejdet  med plukning kan gården  trække på omkring 100 frivillige hjælpere. De synes det er fedt at plukke druer og de kommer faktisk fra hele landet. Det hele slutter med en hyggelig høstfest for alle. Der skal plukkes druer fra  16 sorter.

Rimeligt tørt og solrigt

”Siden vi startede har vi skulle lære faget helt fra bunden, idet der jo ikke har været mange erfaringer at trække på fra Danmark, som er et ungt vinland. Røsnæs er rimeligt tørt i forhold til det øvrige Danmark. Her falder godt  500 mm regn mod næsten  700  i gennemsnit i hele landet.  Desuden har Røsnæs cirka 100 solskinstimer  mere end resten af landet, hvor tallet er cirka 1730 timer. Spørgsmålet er, om vi har dage nok med sol, men  indtil nu går det fint. Dog skal jeg lige sige, at generelt  er der for lidt  sol til at vi kan fremstille rødvin i større mængder – druer til rødvin kræver meget sol for at modne nok og det må vi erkende, at det har vi trods alt  ikke her på Røsnæs.

Ud over hvid vin og  rosevin  fremstiller Dyrehøj Vingård også en lang række dessertvine.

 Det kolde klima giver meget smag i druerne på grund af. den langsomme modning, og de kolde nætter efterlader et højt syreniveau der tilsammen resulterer i dessertvine der er søde, men elegante. Vingården er   blevet specialist i fremstilling af blandt andet kirsebærvin og vine fra andre frugter. Alt sammen  vine, som har  givet vingården flere udmærkelser de senere år. I alt  fremstilles seks slags mousserende vine  og omkring 24 forskellige hvid og rosevine samt en enkelt rødvin.  Hvidvinen kommer primært fra druen Solaris, som er specielt fremavlet til dyrkning i køligere  nordlige egne.

Dansk kvalitetsvin

”Vi har ingen ambition om at konkurrere med de store vinlande på volumen. Vores mål er at fremstille en kvalitetsvin som smager godt og som danskerne vil betale for, og det har vist  sig at kunderne gerne vil betale  200 kr. eller mere  for en flaske vin fra Dyrehøj Vingård. Målgruppen for salget er par mellem 30 og 70 år, siger Betina.

Året igennem er der masser af aktiviteter  på Dyrehøj Vingård, men  naturligt flest om sommeren.   Der arrangeres rundvisninger i vinmarkerne året rundt, hvor man hører om vinproduktionen samt om hvordan man eksempelvis også laver gin, rom, druebrændevin,  diverse likører og kirsebærvin,  afsluttende med prøvesmagning i den store vinbutik, hvor gæsterne kan smage på 12 forskellige typer  vin, som man selv tapper fra  flaskerne.

I tilknytning til butikken ligger der i længen overfor en café, hvor der serveres både frokostretter og a la carte retter om aftenen.  Ønsker man at holde en  fest eller en konference kan  man leje cafeen eller vinbaren.

I gårdens hovedbygning findes et galleri med  maleriudstillinger med skiftende kunstnere, hovedsagelig fra Danmark. Foredrag og forskellige børneaktiviteter står også på gårdens program. Vingården har  en campingplads som nabo, hvor der kan overnattes, når man besøger Røsnæs og  et besøg på vingården  er en naturlig  del af aktiviteterne. Den smukke natur  på halvøens yderste spids med fyret er fredet. Der er lavet en lang række  gang og cykelstier, hvor gæsterne undervejs har mulighed for at studere  dyr og planter  på nært hold. Dyrehøj Vingårds produkter markedsføres under navnet  Røs – en forkortelse af Røsnæs. Hovedparten af den årlige produktion på cirka 50.000 flasker sælges til private, som besøger stedet.

 Desuden samarbejdes der med Skjold Burne og gourmet restauranter i hele landet.

www.dyrehoj-vingaard.dk