Selvom gennemsnitsstørrelsen på landbrugene i Minnesota kun er cirka 150 hektarer, så findes der en del meget store landbrug med 4-5000 hektarer landbrugsjord. De største brug ligger i den vestlige del af Minnesota ind mod grænsen til Nord -og Syddakota. Hele området vest for bjergkæden Appalacherne mod øst og nord for Ohiofloden og øst for Rocky Mountains – et område, der dækker 13 stater- kaldes for Midt Vesten eller kornbæltet. Det drejer sig om staterne Illinois, Indiana, Iowa, Kansas, Michigan, Minnesota, Missouri, Nebraska, Ohio, North Dakota, South Dakota og Wisconsin. Det var her i disse stater, at stort set alle de nye indvandrere fra Europa slog sig ned fra 1850 og frem til 1920-eren. I disse stater bor der i dag omkring 750.000 af USA’s cirka 2 millioner landmænd. I alt bor der i disse 12 stater omkring 70 millioner mennesker og den største by er Chicago, der ligger ved sydenden af den store sø Lake Michigan. Der bor cirka 12 millioner mennesker i Chicago.
Skandinaviske aftryk
Det var i Midt vest staterne, at over tre millioner emigranter fra Danmark, Norge og Sverige slog sig ned. Når man rejser rundt i Mitvest staterne, støder man på utallige skandinaviske navn på personer, gader, veje, firmaer og institutioner.
Og områderne er ret flade dog lige med undtagelse af blandt andet Minnesota, hvor terrænet minder meget om Danmark og det sydlige Sverige. Her ses majs – og sojabønnemarker så langt øjet rækker. Da isen efter sidste istid for snart 15.000 år siden trak sig tilbage efterlod isen en meget frugtbare jord som af nybyggerne blev omdannet til landbrugsjord. Alene majsmarkerne udgør omkring 36 millioner hektarer i år. Dels er der tale om fodermajs, kolbemajs og søde majs til konsum, mens en stor del af majsen anvendes til fremstilling af majssirup, ethanol og plastikprodukter.
Omkring 1½ times kørsel vest/ sydvest for Minneapolis ligger den store farm, Sullivan Family Farm.
Til farmen hører et jord tilliggende på knap 5000 hektarer. Gården har været i familiens eje i cirka 150 år, og det er tredje generation med Mike og hans kone Jane, som sammen med tre sønner, Tim, Pat og Joe, driver den store farm i dag.
Majsmarker på 2600 hektarer
På gårdens 5000 hektarer dyrkes i år 2600 hektarer med majs, 2360 hektarer med sojabønner og 40 hektarer med ærter til konsum. Halvdelen af majs og sojabønnerne sælges til et andelsgrovvareselskab, mens den sidste halvdel af majsen sælges til et ethanolfirma, der laver biogas. Udbyttet per hektarer af kolbemajs er 13.4 tons og af sojabønner 3.3 tons.
”Vi starter normalt med at forberede jorden til såning i april måned, men i år på grund af den våde vinter og forår kunne vi først komme i gang med såningen i maj, og omkring 10 % af vores marker har vi på grund af vand på markerne ikke kunne så i år. Heldigvis har vi en forsikring mod naturkatastrofer, hvor vi betaler et beløb per hektar, men denne forsikring giver ikke fuld dækning for den manglende høst”, fortæller Joe Sullivan.
Under min rundtur i Minnesota så jeg følgerne af det våde sidste års tid. Mange steder var der pletter med meget våd jord, hvor maskinerne har måttet køre uden om og andre steder var der sået majs så sent, at væksten af majsplanten kun var 2/3 af den højde, planterne normalt skal have her i juli måned.
På gården pløjes der normalt om efteråret, og det, der ikke nås om efteråret, pløjes om foråret. Men det sidste års tid har det været problematisk på grund af den megen nedbør, først sne og derefter regn. Efter pløjning bekæmpes ukrudtet mekanisk og med sprøjtning. I majsmarkerne sprøjtes to gange og i sojamarkerne tre gange. På markerne tilføres 190 kg kvælstof, 90 kg fosfor og 90 kg kali. Plus svovl og lidt sink. Det meste af kvælstoffet tilføres som flydende ammoniak.
Pressions dyrkning
”Inden for det sidste par år er vi gået over til sammen med vores planteavlskonsulenter at arbejde med pressisionsdyrkning. På alle vores traktorer og mejetærskere er der GPS systemer, som løbende indsamler data, når vi eksempelvis høster. Desuden tage vi jordprøver løbende på vores marker. På alle områder bruges den nyeste teknolog til at indsamle data fra markerne om jordens næringsindhold, eksempelvis hvor der er mest behov for gødning, hvor der skal sprøjtes mod ukrudt, hvor der sker størst udsivning af kvælstof til vandløb og søer etc. På den måde tilføres kun den nødvendige gødning på de forskellige afsnit på markerne. Med GPS kan vi få data helt ned til en kvadratmeter på markerne. Alle data sendes videre til vores computersystem på gården. På den måde lægger vi hvert år markplaner. Det er hele tiden vores målsætning, at vi skal blive bedre til at effektivisere vores planteproduktion og forøge indtjeningen samtidig med, at der sker en minimal påvirkning af miljøet”, siger Joe Sullivan og tilføjer: ”Vi har også anskaffet flere traktorer, der er udstyret med larvefødder, det minimere risikoen for jordpakning.
Stor maskinpark
Den store farm har en imponerende maskinpark som blandt andet består af 10 store John Deer traktorer heraf flere på larvefødder. Fem mejetærskere til sojabønner og tre til majs, fire store udkrudstkultivatorer, flere kæmpe plove op til 12 fure. Der findes tre sprøjter, som har en sprøjtebredde på lidt over 40 meter, og tre hurtiggående såmaskiner med en så bredde af godt 20 meter. Dertil komme kornvogne, lastbiler, maskiner til udbringning af flydende ammoniak med flere.
”Når Sullivan Farms har så stor en maskinpark skyldes det også at vi udføre maskinstationsarbejde for fem store landmænd, der her i området driver tilsammen 2000 hektarer” slutter Joe Sullivan.