Land og by mødes til underholdning, musik, spisning, dans og køb og salg

Duften af grillstegt oksekød blander sig med den summende lyd af menneskestemmer og musik, mens vi nærmere os hjertet af bydelen Barrio Matadero i Buenos Aires. Argentinas hovedstad med omkring 12 millioner indbyggere. Storbyen er delt op i en lang række bydele, som hver især har deres fantastiske historie at fortælle om livet i byen de sidste 350 år.

Det var i Matadero at de store kvægmarkeder fandt sted (og stadig gør ikke så langt herfra) i 1800- og 1900 tallet. Hver dag kom bønderne ind til byen med deres hestevogne læsset med fødevarer, huder, uld og andre landbrugsprodukter.      

Dette er blot et af de områder i millionbyen, som har  masser af attraktioner. Jeg tager dig i denne artikle med på en byrundtur til de mest berømte steder.  

Det er midt på dagen og næsten 30 grader i skyggen, men alligevel er der gang i et danseshow på en scene foran Mercado Nacional de Hacienda, en stor lyserød bygning, der huser en gaucho (cowboy) museum. Det er unge folkedansere der viser deres kunnen, mens musikken runger ud over pladsen.  Overalt ses glade mennesker, hvor sprogenes mangfoldighed røber deres herkomst. Det er turister fra nær og fjern, som har blandet sig med den lokale befolkning inklusive bønderne, som er valfartet til pladsen og gaderne, der udgår fra pladsen.

Loppemarked

Gaderne er fyldt op med boder, der sælger kunsthåndværk, husholdningsmaskiner, forskellige samleobjekter, antikviteter, lædervarer og et kæmpe opbud af fødevarer – røget og saltet kød, ost, krydderier, chokolade, frugt og grønt, kandiseret frugt, syltetøj, chutneys, boutique vine og spiritus. I mange af boderne er det landmandsfamilierne, som er taget til byen denne søndag for at præsenterer deres hjemmelavede specialiteter. Ved flere af boderne kan man få smagsprøver inden man bestemmer sig for at købe de mange produkter til lave priser. Vi prøver hjemmelavet pølse, mørt grillsteget oksekød samt forskellige oste.                                                                                                                                               

Luften er fyldt med duften fra små trækulsgrill, som findes på mange af boderne, hvor smagsprøverne går over disken som varmt brød sammen med parillas, frisksmurte empanadas, tortillas og andre specialiteter fra den argentinske pampas. Barerne og cafeerne i gaderne har i dagens anledning sat ydereligere borde og stole op ikke alene på fortovet men helt ud i gadens midte, hvor der er plads mellem de mange boder. Her er så fyldt med mennesker, at det næsten er umuligt at se ledige pladser.                                                                                                                                      

30 år

De sidste 30 år har bønderne fra omegnen af Buenos Aries, turister og byens borgere i et antal af 12- til 15.000 hver søndag strømmet til markedet som nærmest er en stor folkefest. Da showet på scenen er slut, fortsætter folkemusikken igennem de store højttalere og bønder og cowboys iklædt folkedragter begynder spontant at danse på pladsen foran scenen.                                                                                   Duften af mad lokkede os også til at finde et bord på en af de mange spisesteder, hvor vi bestiller en dejlig grillstegt oksebøf med grøn salat, en bagt kartoffel og dertil rødvin.                                                             

”I gamle dage kom bønderne hver uge ind til Matadero med over 100.000 stude til den ugentlige studeauktion, hvor omkring 50 auktionsledere styrede salg og køb mellem bønderne og opkøberne fra slagterier, privatslagterier og restauranter”, fortæller vores guide Ursula Leon.                                              Matadero var oprindelig en lille landsby, som lå på grænsen mellem by land, og der var naturligt, at de første slagterier blev bygget her i begyndelsen af 1900- tallet og senere fugte andre industrier med.  Op gennem 1900- tallet blev området til et industrikvarter baseret på landbrugets produkter Senere i slutningen af den 20. århundrede flyttede de store landbrugsindustrier længere mod øst og området blev et arbejderkvarter hovedsageligt beboet af landarbejdere. Det var dem, som sammen med bønderne i nærheden af Buenos Aires for 30 år siden startede det traditionelle søndagsmarked i Matadero.

Bydelen San Telmo

Efter nogle timeres slendren rundt på markedet, spist frokost og indåndet den specielle atmosfære tog vi bussen imod centrum igen. Denne gang var målet bydelen San Telmo, hvor der også er markedet hver søndag. Efter en halv time i bus er vi ved Plaza Dorrego, centrum i bydelen, hvor Buenos Aires ældste cafe Dorrego ligger. Pladsen var Buenos Aires første offentlige store plads og dens historie går helt tilbage til begyndelsen af 1800- tallet. Omkring pladsen og gaderne, der udgår herfra, findes der også en lang række boder, hvorfra der sælges et utal af forskellige varer dog me hovedvægten på antikviteter. Markedet i San Telmo startede i 1970, og i dag er her mere 270 boder, hvor der sælges antikviteter, grammofoner, periode tøj, smykker, gamle bøger, kunsthåndværk poster og andre nips. Også her er der musik og dans i gaderne.

San Telmo bydelen ligger i den østlige del af Buenos Aires helt nede ved havnen. Dette kvarter havde også tilknytning til bønderne. Der blev for mere end 150 år siden blev bygget store varehuse til lagring af landbrugsprodukter som uld, huder og læder inden udskibning til Europa og andre sydamerikanske lande.  Landets første immigranter fra Europa slog sig ned i San Telmo sammen med havnearbejderne, bygningsarbejdere, håndværkere og slaver fra Afrika. Fra midten af 1850-erne begyndte udbygningen af infrastrukturen i bydelen med etableringen af gasledninger, belysning, kloakker, rindende vand og åbningen af byens vigtigste engrosmarked. Disse forhold lokkede Buenos Aires velhavende beboer til San Telmo.

Dødelig epidemi

 Men da der udbrød en gul feber epidemi i 1867, (mere end 10.000 døde) flygtede de velhavende beboere længere mod nord til Recoletta bydelen, hvor de faktisk fordrev de daværende beboer af fattige og middelklasse borgere. De tomme bygninger i San Telmo blev efter epidemien indtaget af den stadig stigende strøm af immigranter fra Europa i perioden fra 1875 til 1930. Kvarteret udviklede sig til at blive et multikulturelt område med immigranter med spansk, italiensk, engelsk og russisk herkomst. Det store antal af russere i San Telmo og andre steder i Buenos Aires førte til indvielsen af Argentinas første russisk-ortodokse kirke i 1901. I nyere tid har San Telmo udviklet sig til et slags boheme kvarter, hvor lokale kunstnere af mange slags har slået sig ned og i 1956 åbnedes i bydelen  Buenos Aires Museum of Modern Art. Arkitekturen i området er inspireret af immigranternes oprindelseslande. Brostenene, der blev lagt i 1800- tallet ligger her stadig i flere af gaderne i bydelen og giver et sus af nostalgi, når man bevæger sig rundt i gaderne.

Indendørs marked

Lige i nærheden af Plaza Dorrego findes et indendørs marked i nogle gamle fabrikshaller fra 1897. Her tilbydes ved siden af en masse antikviteter også kød, pølser, fjerkræ, grøntsager, blomster, potter og pander Også caféer og restauranter har fået plads i de gamle haller og den mest kende cafe er Cafe Town. San Telmo bydelen er i øvrigt opkaldt efter de søfarendes skytsengel ved samme navn, og det skete på foranledning af en lokal præst i 1806.

Da San Telmos befolkning blev ramt af gul feber i 1870 flygtede det bedre borgerskab som nævnt ovenfor og bosatte sig længere nord på langs floden i Recoletta.  Recoletta var oprindeligt et kvarter for under- og middelkassen, men da det bedre borgerskab kom hertil i 1867 og til 1871 drev de simpelthen de fattige væk fra kvarteret. Lige siden har bydelen udviklet sammen med boligområdet endnu længere mod nord Palermo sig til Buenos Aires overklasse kvarter.

Evitas grav

I den østlige del af bydelen ligger Recolletas kirkegård. Hele kirkegården er omkranset af en høj mur og indenfor finder vi en lang række gravhvælvninger, mausoleer og enkelte store kapeller smykket med statuer i marmor langs de smalle gyder og stræder på kirkegården.

Det er hovedsagelig byens aristokrati som har fået et sidste hvilested her inden for murene. Det er landets mest prestigefyldte kirkegård og at blive begravet her koster en formue op til flere hundrede tusind kroner. Den mest prominente person som har sit eget mausoleum under familienavnet, er Evita Peron, som af en eller anden grund har fået lov at blive begravet her af aristokratiet. Hun var jo kun en simpel sygepige og skuespiller.                                                                                                               Nabobydelen Palermo er kendetegnet af de mange parker. En af dem er parken ned mod havnen, hvor det store næsten 10 meter høje kunstværk i stål, troner op på en stor plæne. Navnet er Floralis Generica, som et symbol på jordens blomster, Men lige som så mange andre ting i Argentina, der ikke rigtig virker, er blomstens hydraulik, der skulle åbne den i takt med solens stråler, gået i stykker.

La Bocha – tangoens fødested

Øst for San Telmo ligger en anden bydel med navnet La Bocha, og det var her at tangodansen i 1850-erne. Her tilbyder unge mennesker på gaden lynkursus i Tangodans, mens vi går rundt i den farverige bydel, der ligger, hvor floden Ricahuela løber ud i den store flod Rio de La Plata. (La bocha betyder munding).  Tangoen blev født her omkring 1850 i det fattige havnekvarterer som var beboet af arbejdsløse immigranter, småkriminelle og luddere, som var de første til at danse tango.                                                                                                                               Musikken var et miks af sydspanske rytmer, italiensk folkemusik, polka og mazurka fra de slaviske lande. Selve dansene har deres oprindelse i afrikanske lande, hvor slaverne som eneste udtryksmiddel i deres elendighed og undertrykkelse, udlevede deres følelser og tanker i dansen. Det var disse forskellige kulturer, som mødtes i havneknejperne i Buenos Aires fattige kvarterer.                       Da den store bølge af immigranter især fra Europa, ankom til byen i perioden fra 1860-1890 var flertallet mænd, der skulle prøve lykken i det nye land. Omkring 60 % af indvandrerne kom fra Italien, 40 % fra Spanien og resten fra den øvrige verden.                                                                                                           De nye emigranter medbragte både musikken, instrumenterne og dansene. Musikken og dansene var med til at forsøge det triste emigrantliv på havneområdets knejper Manglen på kvinder betød, at der opstod et marked for prostitution, og det var her, at tangoen kom ind i billedet.                                                          

Dansende mænd

I starten var det de enlige mænd, som måtte danse med hinanden i manglen på kvinder. Derfor er tangoen oprindelig en mandedans, som udtrykte mændenes længsel efter en kvinde og deres drømme om et romantisk liv i rigdom lig Middelhavets dejlige milde klima, hvor de kom fra.                     Og mens de sad i barerne i havneområdet og ventede på at komme til hos ludderne på 1. sal, lyttede og dansede de til de triste og melankolske sange og rytmer fra et orkester med en guitar, en violin og nogle gange en klarinet. Senere kom også harmonika og piano til. Efterhånden som tangodansen udviklede sig og også lokkede kvinderne ud på dansegulvet til at danse den sensuelle korregrafi, opstod der uskrevne regler for, hvordan man skulle gebærde sig på dansegulvet.                                           Manden skulle vise respekt for kvinden, og der var grænser for, hvor tæt og hvor sensuel dansen måtte blive, uden at det udviklede sig til stående samleje på dansegulvet.

Italiensk inspireret

 I den brostensbelagte gågade Caminito, som er La Bocas mest kendte gade, finder vi i dag mange af husene fra 1890erne. Bydelen var dengang specielt de italienske immigranters fortrukne sted, og husene blev for manges vedkommende bygget og malet inspireret fra den italienske havneby Genova. Byggematerialerne og malingen var efterladt af de mange handelsskibe, som anløb havnen i slutningen af 1800-tallet.  Husene er alle malet i fantasifulde farvenuancer og i gaden findes et hav af gallerier, caféer og restauranter. Gadens kunstnere forsøger her at sælge deres akvareller, tegninger og malerier med motiver fra området.                                                                        

 Bydelens samlingspunkt og stolthed er i dag, fodboldklubben Boca Juniors og det store fodboldstadion med plads til 57.000 tilskuere. Det var i klubben, (der ejer stadion), at den legendariske fodboldspiller Diego Maradona spillede inden han startede sin karriere i Europa i 1981, og her sluttede han sin fodboldkarrierer i 1995-1998. Han døde i november 2020.

Stadig tango i gaderne

Historien fornægter sig ikke og overalt i gademiljøet møder vi tangopar, som med få dansetrind tilbyder, at man kan blive fotograferet sammen med dem mod et lille honorar forstås. Hvorvidt de kan danse tango, er svært at vurdere, men deres kostumer er i hvert fald farverige og udfordrende. Musikken, duften af grillmad og tobaksrøg giver miljøet en speciel stemning her i eftermiddagssolen denne forårsdag.                                                                                                                           

Når man besøger Buenos Aires, er én aften med Tango et must, og der er flere muligheder.  Der en del steder, hvor der er tangoshow med musik, dans og sang samtidig med at man får en lækker middag.

Fakta om Argentina

Befolkning: cirka 43 millioner.

Hovedstad Buenos Aires: cirka 12 mio. indbyggere.

Areal: 2,8 millioner km2.

Hovedindtægtskilde: Landbrugsprodukter, heriblandt kvæg.

Landbrugsareal: cirka 18. millioner hektarer.

Landmænd: cirka 200.000.

Flyvetid mellem Danmark og Buenos Aires er cirka 16 timer og går via Frankfurt, Amsterdam eller Paris. En returbillet kan fås for cirka 8000 kr.