På lang afstand – og uanset fra hvilket verdenshjørne, man kommer – ses de røde tage i den gamle by i Rothenburg, der troner højt over floden Tauber vest for Nürnberg.
Ingen anden by i Tyskland genspejler forgangne tiders skønhed og romantik helt på samme måde som Rothenburg ob der Tauber, der hæver sig højt over dalen med sine gamle mure, tårne og huse.
Alt ser ud til at have trodset storm og modstand gennem tiderne næsten uden en eneste skramme. Det var de mægtige såkaldte Staufer-konger, der i året 1142 byggede en borg på et højt plateau over Tauber-floden. Hermed var grundstenen til byens hurtige udvikling i de efterfølgende to århundreder lagt. Omkring 1400-tallets begyndelse oplevede Rothenburg en blomstringstid, og byen blev en af de mest betydningsfulde i Det Tysk-Romerske Kejserrige.
Rådhus fra år 1250
Byens imponerende rådhus, der ligger på markedspladsen midt i den gamle by, består af to dele fra forskellige perioder. Det gotiske rådhus med tårnet stammer fra tiden mellem 1250-1400. Den forreste renæssancebygning blev opført 1572-1578, mens arkaderne kom senere i 1681. På frontsiden ses kurfyrsternes våbenskjold. I middelalderen var det dem, der bestemte, hvem der skulle være konge i Tyskland.
På venstre og højre side af portalen kan man se de gamle Rothenburg-mål. I middelalderen havde alle stater, selv de allermindste, deres egne mål, og disse blev meddelt offentligt på torvepladsen. På venstre side står der »Elle« (alen) og på siden »Klafter« (favn). Rådhustårnet er meget karakteristisk, idet det ikke har noget fundament, men blot hviler på husets gavl.
I tårnets top havde vogterne et godt vue ud over byen, og fra det lille tårnrum kunne vogterne advare borgerne mod brande eller fjender, der nærmede sig. Mesterdrikken Lige overfor rådhuset ligger en anden af de kendte bygninger i Rothenburg, nemlig »Ratstrinkstube«. Her holdt byens magthavere, rådsherrerne, til. På bygningens gavl ses forskellige ure.
Det største blev sat op i 1683, men de to vinduer med figurer på begge sider af uret kom først til i 1910. Hver time mellem kl. 11.00-15.00 og igen kl. 20.00-22.00 åbnes vinduerne, hvorefter forskellige figurer kommer frem og viser legenden om byens »mesterdrik«.
Legenden går tilbage til 1631, da en katolsk hær med general Tilly i spidsen angreb og indtog det protestantiske Rothenburg. Generalen truede med at plyndre og brandskatte byen, men ombestemte sig imidlertid på den betingelse, at en af rådsherrerne skulle tømme et stort lågkrus med fire liter vin i ét drag. Byens borgmester, den aldrende Nuseh, meldte sig, og det lykkedes ham at tømme kruset – og dermed reddede han byen.
Den dag i dag holdes der hvert år i pinsen en stor byfest med krigsoptog og feltlejr til minde om begivenheden.
Livgivende brønde
I den sydlige ende af markedspladsen ligger Georgsbrønden. Da byen er placeret højt over floden, var det nødvendigt at sikre en god vandforsyning til indbyggerne, og man gravede derfor over 40 brønde indenfor bymuren. De fungerede ikke kun som drikkevandsforsyning, men også som branddamme.
Da byerne i middelalderen typisk havde smalle gader og stræder, og bygningerne ofte var bygget af træ, var ildebrande den største trussel for byen og dens borgere. Georgsbrønden er mere end otte meter dyb, og med plads til 100.000 liter vand er det den største brønd i Rothenburg. Selve brønden er flot udsmykket med motiver fra senrenæssancen.
En anden kendt attraktion, der ligger på markedspladsen og som også har bidraget til Rothenburgs berømmelse viden om, er Käthe Wohlfarts julemarked. I den store butik, der er åbent året rundt, sælges alverdens julepynt. Og i december måned kulminerer det med det over 500 år gamle julemarked.
Historisk museum
På Rothenburgs historiske museum kan man se og høre om byens vanskelige situation under 30-årskrigen (1618-1648). Udstillingen rummer blandt andet våben og uniformer. Ikke langt herfra ligger grønttorvet samt byens største kirke, den protestantiske St. Jakobs Kirche fra 1485. Både størrelsen og udsmykningen i selve kirken afspejler byens rigdom og den enorme magtposition, Kirken havde i middelalderen.
Næsten hele vejen rundt om den gamle by findes en tyk bymur på cirka 10 meters højde. Adgangen til den gamle by skete gennem fem byporte, som alle er velbevarede. Man kan stadig gå på en del af den gamle bymur, og flere steder har man en imponerende udsigt over området med dalen, hvorigennem Tauber-floden flyder omgivet af de røde tage i både den gamle og nye bydel.
I 1356 blev Rothenburgs første borg ødelagt af et jordskælv, og byggematerialet til bymuren stammer for en stor dels vedkommende fra denne borg.
Fra storhed til forfald
Bevæger man sig fra markedspladsen mod øst ad Herrngasse, kommer man efter nogle minutter til dens store borgport. Højt oppe på porten ses en maske. Det var herfra, byens indbyggere hælte glohed tjære ned over angriberne. Inde i selve borgporten er der en lille dør, der netop er stor nok til, at en person kan krybe igennem.
På den måde undgik man at åbne den store port om natten for indbyggere, der skulle ind i byen. Og risikoen for ubudne gæster blev minimeret. Rothenburgs storhedstid, der startede i begyndelsen af 1400-tallet, varede godt 200 år frem til starten af 1600-tallet, hvor byen i kølvandet på 30-årskrigen mistede indflydelse og endte som en ubetydelig lille landsby. Man kan sige, at det var et held for byens fremtid.
Da moderniseringen i nyere tid satte ind overalt i Tyskland, og mange af middelalderens bygninger blev erstattet af nye, var byen blevet for fattig til at skaffe sig af med sine gamle bygningsværker. Det varede da heller ikke længe, før end malere og digtere atter fik øje på det middelalderlige Rothenburg og udbredte kendskabet til den gamle by. Siden da har mennesker fra hele verden besøgt byen og ladet sig fortrylle af dens unikke atmosfære.