I året 945 boede der 10.000 mennesker i Jorvik ved Ouse-floden i Nordøstengland. York, som byen hedder i dag, oser af historie. Under jorden er udgravet en stor Vikingby fra 945. Blandt andre seværdighederne er byens over 800 år gammel, imponerede domkirke.
I året 867 drog en større gruppe skandinaviske vikinger mod domkirkebyen York. De belejrede byen og efter voldsomme kampe erobrede de den og dræbte de northumbrianske konger, hvorefter byen blev indtaget af vikingerne. Efter vikingernes ankomst startede opblomstringstid af byen, hvor først danske vikingekonger havde hovedsæde og senere norske vikinger. De skandinaviske vikingekonger regerede med York som kongeby over store del af England indtil året 954.
I denne periode voksede der en velstående bysamfund op med handel, landbrug og søfart og en overgang boede der 10.000 mennesker i Jorvik som byen blev kaldt af vikingerne. Befolkningen boede i træhuse med stråtag og var efter datidens forhold ret velstående.
På Jorvik Viking Center midt i byen, kan man høre om hele historien, og om resterne af en vikingeby, som arkæologer fandt under udgravninger i perioden fra 1970 til 1981.
Over 40.000 genstande fra vikingebyen fandt man i moselagene i dybet 5-6 meter under byens gader. Alt sammen meget velholdt. Så velholdt, at man i dag har rekonstrueret, hvordan vikingerne levede. I museet under jorden føres gæsterne 1000 år tilbage i tiden og ”kører” igennem gaderne i Jorvik. Du ser husene, høre lyden af vikingernes samtaler, dufter mad og mennesker og dyr i det pulserende liv i byen forretnings- og beboelsesgader.
Rekonstruktion af vikingerne
Ved hjælp af computere har man på baggrund af de fundne kranier og knogler af de døde været i stand til at rekonstruere menneskene nøjagtig som de så ud for 1000 år siden. Der er tale om et enestående museum, som fortæller at vikingerne ikke hele tiden plyndrede og var i krig, men også levede et fredeligt liv som handelsfolk, bønder og fiskere. Via floden Ouse havde vikingerne adgang til havet og dermed hele Europa og mellemøsten. Møntsamlinger med byzantinske motiver fundet på stedet viser, at vikingerne havde kontakt langt mod øst. Også i selve Jorvik blev der præget og slået mønt.
Vikingernes angreb i 793
Det første kendte vikingeangreb på England var angrebet på Lindisfarne klosteret på Englands nordøstkyst nord for Newcastle i året 793. Vikingerne kom meget pludseligt, og før nogen kunne nå at reagere, var klosteret allerede blevet udplyndret og lagt i ruiner.
Vikingekongerne Svend Tveskæg og senere hans søn Knud den Store, var konger over store dele af England i kortere og længere tid, men med Knud den Stores død i 1035 forsvandt de danske vikingekongers indflydelse i landet.
Som forsvar mod de danske vikinger, der kom overalt i England, Skotland og Irland byggede englænderne en del boroughs. Det var store forter, der skulle forsvare byerne. Det virkede også udmærket, og i nogle år fik englænderne lidt velfortjent fred.
I Irland gjorde vikingerne det samme som englænderne. De anlagde forter til at beskytte sig mod irerne og til hovedkvarter, når de angreb England og Wales.
Da englænderne fik dræbt den sidste nordiske konge af York, blev England endelig forenet. Mange af indbyggerne var stadig vikinger, men de måtte ikke længere følge danelagen, vikingernes love, som de tog med til England. De skulle igen følge de engelske love, og de der ikke adlød, blev dræbt.
Romerne først
York var før vikingernes overtagelse af byen besat af romerne, senere kom angelsakserne, normannerne og senest som nævnt vikingerne.
Byens stolthed og flotteste attraktion i dag er foruden vikingecentret den store domkirke York Minster, den største gotiske kirke i Nordeuropa. Domkirke er sæde for ærkebiskoppen af York, som er den næsthøjestee stilling inden for den anglikanske engelske kirke, hvor ærkebiskoppen i Canterbury i Sydengland er den øverste af kirkens mænd.
Domkirken York Minster
Den første kirke i York på stedet hvor York Minster går tilbage til 627, da den kristne prinsesse Ethelburga of Kent kom til byen for at blive gift med kongen af Northumbria, Edwin. Han skulle omvendes til kristendommen og en lille trækirke blev specielt bygget til dåb og bryllupsceremonien.
Denne trækirke betragtes som den første York Minster og et par år efter blev den ombygget i sten. I 741 brændte kirken. Den blev genopbygget, men i 1069 blev den ødelagt under voldsomme kampe mellem de danske vikinger, normannerne og saxerne.
Den normanske ærkebiskop Thomas af Beyeux startede genopbygningen af kirken i normansk stil i 1080. Men i 1137 blev domkirken igen hærget af en brand. Efter restaureringen startede en omfattende ombygning i gotisk stil i 1220. Dette byggeri varede faktisk i næsten 250 år inden byggeriet i 1472 blev erklæret for færdigt.
Under 2. verdenskrig undgik domkirken nærmest ved et mirakel at blive bombet af tyskerne, men de følgende 30 år begyndte kirken langsomt at gå i forfald.
I 1967 opdagede man at midtertårnet var ved at kollapse. Nu startede en omfattende redningsaktion for at få kirken restaureret, og der blev i første omgang indsamlet 20 millioner kroner til restaureringen. I 1984 ødelagde en brand en del af sydtårnet og yderligere 25 millioner kroner blev brugt til restaurering af denne del af domkirken.
Driften af dette fantastiske bygningsværk med tre tårne på 60 meters højde og med et skib formet som et kors på 158 meters længde og en bredde af 76 meter, sker udelukkende ved frivillige bidrag fra enkeltpersoner samt fra donationer fra organisationer, firmaer og fonde.
York, der oser af historie, er absolut et besøg værd. Byen har i år fået status som årets by i Storbritannien. Og mere end en trekvart millioner turister besøger årligt byen. På flere af sine ture til Storbritannien har både Vitusrejser og Gislev Rejser York som rejsemål.York var vikingernes kongeby